Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim fra […] Gedo-regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter Al-Shabaab, idet han har nægtet at arbejde for dem. Ansøgeren frygter endvidere familien til den mand, som Al-Shabaab udadtil beskylder ansøgeren for at have slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [ultimo] 2012 blev taget af fire maskerede medlemmer af Al-Shabaab, der oplyste at have fået ordre om at hente ansøgeren. Ansøgeren blev ført til et fængsel i Baardheere. Al-Shabaab ønskede, at ansøgeren skulle arbejde for dem, men dette nægtede ansøgeren, hvorfor Al-Shabaab truede med at slå ham ihjel. Ansøgeren blev herefter fængslet, og under tilbageholdelsen blev en anden mand, som ligeledes var tilbageholdt, slået ihjel af Al-Shabaab. Al-Shabaab ønskede at udstille ansøgeren, og de meddelte derfor den afdødes familie, at det var ansøgeren, der havde slået ham ihjel. På denne baggrund blev ansøgeren under en retssag dømt til døden og blev atter låst inde i en celle med en lænke om benet. Det lykkedes imidlertid ansøgeren at flygte derfra. Al-Shabaab forsøgte at fange ansøgeren og skød efter ham, men forgæves. Ansøgeren udrejste kort tid efter af sit hjemland. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at forklaringen på flere afgørende punkter fremstår usammenhængende, upræcis og usandsynlig. Forklaringen anses for konstrueret til lejligheden og kan derfor ikke lægges til grund. Flygtningenævnet finder det således utroværdigt, at ansøgeren har kunnet flygte fra Al-Shabaabs lejr, og at han uden at blive pågrebet har kunnet undslippe de vagter, der forfulgte ansøgeren og skød efter ham, ligesom han også undslap de vagter, der befandt sig foran ansøgeren, og som også skød mod ansøgeren, der havde en kæde om benet under sin flugt. Ansøgeren har hertil forklaret usammenhængende og divergerende om, hvordan han slap ud af sin celle. Under asylsamtalen [i] 2015 har han forklaret, at han var lænket til en pæl med en kæde, der var lukket om ansøgerens fod med en hængelås. Pælen holdt taget på det hus, hvor ansøgeren var anbragt. Ansøgeren gravede under pælen og kunne bruge sine hænder, da der var sand under pælen. Han hev kæden ned under pælen og kunne derved komme fri, hvorefter han snoede resten af kæden rundt om foden. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at pælen ikke holdt taget, men at taget blev holdt af fire andre pæle i hvert hjørne af huset. Han brugte nogle pinde for at grave sig fri af pælen, der stod i almindelig jord. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren uden straks at blive pågrebet af Al-Shabaab-vagterne har kunnet rive de blikplader, der blev brugt som vægge i cellen, løs fra den trækonstruktion, hvortil pladerne var fastgjort. Med henvisning til, at ansøgerens forklaring om sine problemer med Al-Shabaab ikke kan lægges til grund, finder nævnet ligeledes at måtte forkaste den del af asylmotivet, der vedrører ansøgerens frygt for overgreb fra en familie, hvis søn han af Al-Shabaab er blevet beskyldt for at have slået ihjel. Ansøgeren er ikke profileret i politisk eller organisatorisk henseende og tilhører ikke en personkreds, som efter de foreliggende baggrundsoplysninger er i Al-Shabaabs søgelys eller i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 som følge af sin blotte tilstedeværelse i det område, hvorfra ansøgeren kommer. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at ansøgeren risikerer overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/24/JOL
