Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra en landsby i nærheden af landsbyen […] i Jubada Hoose regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmer til to dræbte al-Shabaab medlemmer, idet de mistænker ham for at stå bag drabene. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han, da han var 15 eller 16 år gammel, begyndte at udføre spionaktiviteter for den somaliske regeringshær. Han deltog i offentlige møder, som al-Shabaab havde arrangeret og delte herefter oplysningerne med en milits fra den tidligere regeringshær. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt, muligvis fem til seks måneder før hans udrejse fra Somalia, blev han tilbageholdt af fire medlemmer af al-Shabaab. Regeringshæren og ansøgerens morbroder […], som arbejdede for regeringshæren, kom ham til undsætning. Regeringshæren åbnede ild og dræbte to al-Shabaab medlemmer. Familiemedlemmer til de dræbte al-Shabaab medlemmer anklagede ansøgeren for at stå bag drabene, hvorfor han gik i skjul. Efter aftale med hans moder, udrejste han af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet den har været upræcis, afglidende og præget af en lang række divergenser om centrale dele af asylmotivet, hvorfor forklaringen i det hele fremstår konstrueret til lejligheden. I asylskemaet fra 2012 anførte ansøgeren således, at han var flygtet fra Somalia på grund af de generelle forhold i landet, herunder den manglende mulighed for at få uddannelse og lægebehandling, ligesom han henviste til den konstante undertrykkelse og manglende frihed. Han anførte videre, at han som lille knægt i 2009 blev taget af al-Shabaab og slået slemt og havde modtaget en advarsel, fordi han havde spillet fodbold. Først i asylskemaet fra 2014 og i de efterfølgende samtaler har ansøgeren forklaret, at udrejsen tillige var begrundet i, at han havde fungeret som spion mod al Shabaab, ligesom han sammen med sin morbror er eftersøgt, fordi han og morbroren er skyld i, at to af al-Shabaabs medlemmer fra Ogaden-klanen er blevet skudt. Der er tale om en væsentlig udbygning af asylmotivet, der først fremkom efter, at ansøgeren havde været gået under jorden i Danmark i perioden fra 2012 til 2014, efter at der var truffet afgørelse om, at han skulle Dublintilbageføres til Italien. Ansøgerens forklaring har ud over, hvad der fremgår af udlændingestyrelsens afgørelse blandt andet været divergerende med hensyn til, om han var spion for en klanbaseret milits, politiet eller hæren, om han spionerede flere gange månedlig, eller kun en sjælden gang imellem, og om han blev betalt med penge, khat eller mad. Han har endvidere forklaret divergerende om selve sammenstødet med al-Shabaab med hensyn til, om han var på vej til hærens eller al-Shabaabs hovedkvarter, og om episoden førte til en egentlig ildkamp mellem hæren og al-Shabaab eller ej. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om centrale dele af asylmotivet, og at divergenserne ikke findes at kunne tilskrives ansøgerens unge alder på tidspunktet for hændelserne. Idet det endelig bemærkes, at de generelle forhold i Somalia ikke kan begrunde asyl, finder nævnet sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnets stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2016/20/COL
