soma201616

statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren tilhører Darod-klanen og er sunni muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes fader vil tvangsgifte hende bort til hendes fætter, eller at hun, såfremt hun nægter at lade sig gifte med sin fætter, vil blive slået ihjel af sin fader. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hun [primo] 2014 indledte et forhold til en mand ved navn Ahmed, med hvem hun [omkring en måned senere] i skjul blev gift med. Efter vielsen fandt hun ud af, at hendes ægtefælle tilhørte [en] minoritetsklan. Syv dage efter vielsen fortalte hun sin moder om ægteskabet, hvorefter moderen samme dag fortalte det videre til ansøgerens fader, som ikke ville acceptere ægteskabet, fordi ansøgerens ægtefælle tilhørte [en] minoritetsklan. Faderen blev meget vred og slog ansøgeren. Endvidere sagde han til ansøgeren, at han ville gifte hende bort til hendes fætter. Hun blev efter et mislykket flugtforsøg tilbageholdt af sin fader på sin bopæl i 12 dage. En nat kom hendes moder og låste hendes lænker op. Moderen bragte hende hen til en slægtning i [en anden by], hvor hun skjulte sig i 25 dage. Under hendes ophold i [denne by] opsøgte hendes fætre hendes ægtefælle. De sagde til ham, at de ville slå ham ihjel, hvis han ikke forlod byen. Som følge heraf forlod ægtefællen byen, og ansøgeren udrejste af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har lagt vægt på, at forklaringen overordnet lyder usandsynlig. Herved lægger nævnet især vægt på, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren har kunnet bevæge sig uden for hjemmet i al hemmelighed og afholde stævnemøder med Ahmed og gifte sig med ham, uden at dette har kunnet konstateres af hendes mandlige familiemedlemmer. Nævnet har endvidere lagt væk på, at ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Hun har således til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun ikke var bekendt med Ahmeds klantilhørsforhold før efter vielsen, mens hun under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun var bekendt med klantilhørsforholdet inden vielsen. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren i asylansøgningskemaet oplyste, at hun blev spærret inde i et værelse i hjemmet, mens hun under asylsamtalen og under nævnsbehandlingen har forklaret, at hun blev lænket til en metalpind af sin fader, og at dette gav hende mulighed for at bevæge sig rundt i forskellige værelser, herunder toilettet. Endelig har nævnet lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgerens moder kunne hjælpe hende med at flygte ved en vandretur på to gange tre timer om natten for at bringe hende til en fjernere slægtning. Herefter finder nævnet efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgerens forklaring må anses for konstrueret til lejligheden, og at ansøgeren derfor ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt vanskelige forhold for kvinder kan under disse omstændigheder ikke føre til en ændret vurdering.” Soma/2016/16/CEB