Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
”Ansøgeren er etnisk somalier og muslim fra Kismayo, Lower Juba, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af Al-Shabaab, idet de anser ansøgeren som værende vantro, fordi han har arbejdet for [en dansk humanitær organisation] i Somalia. Endvidere har ansøgeren tidligere under sagen som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at de somaliske myndigheder vil udsætte ham for tortur, fordi de mistænker ham for at have kæmpet for Al-Shabaab. Han har ikke gentaget dette asylmotiv for nævnet. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at medlemmer af Al-Shabaab i forskellige sammenhænge har konfronteret ham angående hans arbejde, først for broren, der var leder af [en dansk humanitær organisation], og efterfølgende for andre ansatte. I slutningen af 2007 blev ansøgeren således af Al-Shabaab tvunget ud af sin brors bil, hvorefter de stjal bilen. I 2008 blev han stoppet af Al-Shabaab to gange i sin bil. Den første gang var han på vej tilbage fra et marked, og anden gang var, da han havde transporteret mad til en teltlejr i [by]. Al-Shabaab gav første gang ansøgeren fire ugers betænkningstid til at tilslutte sig dem, og anden gang tre ugers betænkningstid. Imellem disse to episoder dræbte Al-Shabaab ansøgerens fætter, som ligeledes arbejdede for [en dansk humanitær organisation], og de ringede herefter til ansøgeren og sagde, at han ville lide samme skæbne, hvis ikke han tilsluttede sig dem. Kort tid efter modtog ansøgeren igen et opkald, hvor Al-Shabaab spurgte til ansøgerens bror og hans arbejde. I 2010 blev ansøgeren ringet op af Al-Shabaab én gang, hvorefter ansøgeren oplyste dem, at han var stoppet med at arbejde for [en dansk humanitær organisation]. Al-Shabaab truede med at straffe ansøgeren. Ansøgeren flyttede derefter til hjembyen […]. Ansøgeren mødte lederen af Al-Shabaab i byen, som anholdt og fængslede ham i ni måneder på Al-Shabaabs base. Ansøgeren blev løsladt på den betingelse, at han tilsluttede sig Al-Shabaab. Da ansøgeren nægtede, gik Al-Shabaab i samråd med de ældre i byen, hvor de blev enige om, at ansøgeren i stedet ikke måtte forlade [hjembyen], og konsekvensen heraf ville være henrettelse. Ansøgeren har om sin frygt for at blive udsat for angreb fra de somaliske myndigheder forklaret, at de somaliske myndigheder vilkårligt anholder og fængsler unge mennesker for at opnå en løsesum. Han er aldrig selv blevet anholdt af myndighederne, men der er ifølge ansøgeren stor risiko herfor. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på væsentlige punkter – og trods meget konkrete spørgsmål – meget upræcist omkring de angivelige episoder med Al-Shabaab. Flygtningenævnet henviser her i det væsentlige til Udlændingestyrelsens begrundelse, idet ansøgeren heller ikke ved sin forklaring for nævnet har givet en rimelig forklaring på de nævnte uoverensstemmelser. Flygtningenævnet finder ikke, at de fremlagte e-mails fra tidligere ansatte i [den dansk humanitær organisation] i sig selv kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgerens forklaring om den tætte tilknytning til broren helt tilbage fra ansøgerens opvækst, og som efter ansøgerens forklaring er baggrunden for hans bistand til broren og Al-Shabaabs interesse for ham, ikke er overensstemmende med brorens oplysninger i hans asylsag om husstand og familieforhold. På denne baggrund findes den omstændighed, at ansøgeren tilsyneladende ses på et foto foran en bil tilhørende [en dansk humanitær organisation], ikke at kunne føre til et andet resultat. De generelle forhold i Somalia er ikke i sig selv asylbegrundende, og ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han konkret skulle være i myndighedernes søgelys. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/113/SSM
