Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk Hawadle og sunni-muslim af trosretning fra byen Bulo Burto i Hiraan regionen, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hendes nu afdøde ægtefælles fætter samt hendes søn blev slået ihjel af al-Shabaab under et angreb på en skole, som fætteren havde åbnet, og hvor hendes to sønner gik. Omkring en måned efter angreb al-Shabaab ansøgerens hus grundet familiens relationer til fætteren. Under angrebet blev ansøgerens ægtefælle dræbt, og hun blev slået bevidstløs. Herefter oplevede ansøgeren dagligt trusler og chikane fra al-Shabaab, som ønskede at tvangsrekruttere ansøgeren og hendes børn. Dette stod på i seks år. Ansøgerens nabo flygtede derefter med ansøgerens børn til en by i omegnen, hvor de fortsat opholdt sig, da ansøgeren senest havde kontakt med dem fra asylcentret. Ansøgeren flygtede alene fra hjembyen og ud af landet tre måneder senere. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, da denne ikke fremstår troværdig. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt en søn blev dræbt på skolen samtidig med ansøgerens fætter eller først senere. Hun har ligeledes forklaret divergerende om, hvad der skete med børnene under al-Shabaabs angreb på bopælen. Hun har til asylsamtalen forklaret, at børnene ikke blev udsat for egentlige overgreb, medens hun til Flygtningenævnet har forklaret, at hendes ene søn fik en skade ved øjet. Disse divergenser er i sig selv så væsentlige, at de belaster ansøgerens troværdighed. Dertil kommer, at ansøgeren – nærmere forespurgt til forløbet på bopælen – har forklaret upræcist og afglidende i et omfang, der ikke findes at kunne skyldes en traumatisk oplevelse. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun i løbet af de næste seks år skille være blevet opsøgt utallige gange af al-Shabaab og truet på livet med, at hun skulle udlevere sine børn, uden at dette har haft konsekvenser, i sig selv fremstår utroværdig. På denne baggrund tilsidesættes ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv i det hele som utroværdig. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for asylrelevante overgreb fra al-Shabaab. Ansøgeren har subsidiært gjort gældende, at hun som enlig kvinde uden mandligt netværk vil være i risiko for asylrelevante overgreb ved ankomsten til Mogadishu og den videre hjemrejse, ligesom hun som enlig kvinde i Somalia er omfattet af en særlig sårbar gruppe. Da ansøgerens forklaring om sin nuværende familiesituation er en konsekvens af hendes asylmotiv, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke, at hun har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Bulo Burto er uden mandligt netværk, eller at hun er uden mulighed for at få beskyttelse fra et sådant netværk ved ankomsten til Mogadishu og den videre hjemrejse. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder en artikel udgivet den 2. oktober 2015 på hjemmesiden Hiiraan Online, at der i oktober 2015 er etableret en civil flyrute direkte fra Mogadishu til Bulo Burto. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/11/COL
