Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren tilhører Ashraaf-klanen og er muslim fra Goob Weyn, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af [en mand], som ønskede at gifte sig med ansøgerens ægtefælle, […]. Ansøgeren og hans ægtefælle, […], blev gift […] 2010. [Ultimo] 2010 blev ansøgerens svigerfar kontaktet af en mand, […], som ønskede at gifte sig med [ansøgerens ægtefælle]. Svigerfaren fortalte, at [hun] allerede var gift med ansøgeren. [Manden] tilbød at betale for, at [hun] lod sig skille, men det afviste svigerfaren også, hvorefter [manden] truede ham. Svigerfaren lovede derfor, at han ville snakke med [hende]. [Ansøgerens ægtefælle] ville dog ikke lade sig skille fra ansøgeren, hvilket svigerfaren oplyste [manden] om. [manden] opsøgte derefter ansøgeren og hans far omkring to uger efter. Ansøgeren nægtede at lade sig skille fra [sin ægtefælle], og [manden] truede derefter ansøgeren og hele hans familien. [Ultimo] 2010 kom [manden] sammen med flere bevæbnede mænd og kidnappede [ansøgerens ægtefælle]. Hun var tilbageholdt i 10 dage, inden det lykkedes for hende at flygte. [Ansøgerens ægtefælle] skjulte sig efterfølgende og flygtede fra Somalia [medio] 2011. [Medio] 2012 opsøgte [manden] ansøgerens far og ville vide, hvor [ansøgerens ægtefælle] var. Ansøgerens far og [manden] kom op at skændes, og [manden] skød ansøgerens far, der døde. [Medio] 2012 opsøgte [manden] ansøgeren. Han truede ansøgeren og slog ham med en stok. Ansøgeren flygtede derefter til Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund og finder, at ansøgeren har forklaret divergerende, ligesom forklaringen ikke forekommer selvoplevet. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at [manden] havde langt sort skæg. Under samtalen med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at [manden] ikke har skæg. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at ingen af familierne blev opsøgt fra [ansøgerens ægtefælles] flugt [ultimo] 2010, til hun udrejste [medio] 2011, mens han til samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at familierne i det tidsrum blev opsøgt 5-6 gange. Ansøgers ægtefælle har under sin asylsag forklaret, at den mand, der kidnappede hende, fordi han ville giftes med hende, hedder Ali. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret udbyggende, idet han har forklaret, at da han sidste gang blev opsøgt af [manden], forsøgte denne at skyde ham men blev forhindret i det af en af de mænd, der var med. Endelig finder Nævnet det usandsynligt, at et medlem af [mandens] familie ville finde, opsøge og true ansøgeren i Etiopien, 2 år efter ansøgerens udrejse fra Somalia. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2016/103/IBL
