Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren tilhører Midgaan klanen og er sunni muslim af trosretning fra Mogadishu, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive slået ihjel af medlemmer af […] familien fra Mursad klanen. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at myndighederne vil slå ham ihjel, fordi de mistænker ham for at arbejde for al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren anført, at han stammer fra [byen A] i det centrale Somalia, men at familien blev nødt til at flytte, fordi al-Shabaab var til stede i området, og ansøgerens søster var blevet kidnappet og efterfølgende tvangsgift med et af deres medlemmer. Ansøgeren flyttede til Mogadishu med sine forældre, da han var omkring 11-12 år gammel. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han på et tidspunkt begyndte at arbejde for […] familien på baggrund af en aftale, som hans far havde lavet med familien. Ansøgeren arbejdede under slavelignende forhold, hvor han ikke fik nok løn og mad af familien, og han blev tvunget til at lave mad og sælge vand. I 2009 forsøgte ansøgeren at flygte fra familien, men han blev fundet og i den forbindelse skudt i benet og udsat for fysiske overgreb. I en ubestemt tidsperiode blev ansøgeren tilbageholdt af en onkel til den pågældende familie. Ansøgeren fortsatte med at arbejde for familien under slavelignende forhold frem til december 2013, hvor det lykkedes ansøgeren at flygte fra familien og udrejse af Somalia. I 2013 mødte ansøgeren sin ægtefælle på Facebook. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Ansøgerens forklaring indeholder således på en række punkter divergenser af en karakter, der ikke kan forklares med dårlig hukommelse, som ansøgeren gentagne gange har påberåbt sig. Til motivsamtalen [fra sommeren] 2015 har ansøgeren forklaret, at han og familien flyttede til Mogadishu, da han var meget lille, måske 3-4 år gammel. Til asylsamtalen [vinteren] 2016 har han forklaret, at han var omkring 11-12 år gammel og havde gået 1 år i koranskole inden flytningen, og i nævnsmødet har han forklaret, at han var moden, da familien flyttede. Til motiv- og asylsamtalerne har han forklaret, at han arbejdede hos […] familien, fra han var ca. 15 år gammel, mens han i nævnsmødet har forklaret, at han var hos familien, fra han var 11-12 år. Om familien har han til motivsamtalen forklaret, at der var fire børn; tre drenge og en pige, hvorimod han til asylsamtalen har forklaret, at der var 6 børn; fem drenge og en pige. Om sin mor har han til motivsamtalen forklaret, at hun bor i Mogadishu, mens han til asylsamtalen har forklaret, at hans moster i [vinteren] 2015, da han var i Serbien, fortalte ham, at moderen var flyttet tilbage til [byen A]. I nævnsmødet har han forklaret, at mosteren først i [foråret] 2016 under hans ophold i Danmark har fortalt ham om moderens flytning tilbage til [byen A]. Ansøgeren har også på flere punkter forklaret udbyggende. Under samtalerne i Udlændingestyrelsen har ansøgeren alene forklaret om et mislykket flugtforsøg fra […] familien, mens han i nævnsmødet har forklaret om to mislykkede forsøg med nogle måneders mellemrum, hvor han ved det ene blev slået med en kæp og skadede sit hoved, og ved det andet blev skudt i benet. Ansøgeren har i Udlændingestyrelsen forklaret – divergerende - om et enkelt hvervningsforsøg fra al-Shabaab, mens han i nævnsmødet har forklaret om flere hvervningsforsøg. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/102/lrn
