Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra Banadir, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab, fordi ansøgerens ældste bror […] har arbejdet som civil betjent og meddeler for de somaliske myndigheder. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans ældste storebror […] arbejdede som civil meddeler for myndighederne i Somalia. Ansøgeren har enkelte gange færdedes sammen med denne bror. I april 2014 ringede al-Shabaab til ansøgerens mor og fortalte, at de havde dræbt [ansøgerens storebror]. En eller to måneder senere rejste moren til Etiopien med ansøgeren og hans seks søskende, herunder ansøgerens storebror […]. Familien boede i en lejlighed i Addis Ababa, mens de ventede på en tilladelse til at indrejse i USA, hvor ansøgerens far i 2013 havde fået opholdstilladelse som kvoteflygtning. Ansøgeren, der var træt af at vente, forlod familien og rejste til Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren helt frem til advokatindlægget har forklaret, at det var broren […], der var meddeler for myndighederne, og at denne bror af den grund blev dræbt af al-Shabaab [i foråret] 2014. Ansøgeren har afgivet detaljerede forklaringer om brorens virke og om omstændighederne i forbindelse med [storebrorens] død, herunder om ansøgerens fars reaktion og handlinger efter drabet. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han havde færdedes sammen med [storebroren], og at moren derfor mente, at ansøgeren risikerede at blive udsat for overgreb fra al-Shabaabs side, hvorfor moren arrangerede ansøgerens flugt fra Somalia. I advokatens indlæg er det oplyst, at ansøgerens far forlod Somalia i 2007, og at han siden 2013 har opholdt sig i USA som kvoteflygtning. Det fremgår videre, at ansøgerens mor og de seks søskende i 2016 er blevet familiesammenført med faren i USA. Det er videre anført, at det ikke var broren […], men derimod en ældre bror […], der havde været meddeler, og af den grund var blevet dræbt. Ansøgeren har under nævnsmødet bekræftet dette og har forklaret, at han tog fejl af de to brødre, da han udfyldte asylskemaet, og at han i øvrigt har fulgt dårlige råd fra andre flygtninge. Familien forlod Somalia en eller to måneder efter [storebrorens] død. Ansøgerens mor havde da fået besked om, at ansøgerens far havde ordnet noget. Der var ingen ambassade i Somalia, og derfor måtte de tage til Etiopien. Ansøgeren har således for Flygtningenævnet afgivet en ganske anden forklaring. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han eller hans familiemedlemmer har haft konflikter med al-Shabaab, således at ansøgeren af den grund er profilleret i forhold til al-Shabaab. De generelle forhold i Mogadishu er ikke til hinder for, at en sund ung mand, der har boet i Mogadishu-området indtil han var 15-16 år gammel, vil kunne tage ophold der. Det kan derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil risikere overgreb omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2016/101/SSM
