Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim fra Marka, Somalia. Ansøgeren tilhører hovedklanen Tuni. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af medlemmer fra Habar Gidir-klanen, fordi hans broder slog et medlem af Habar Gidir-klanen ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans broder, [A], ejede en barberbutik i byen Marka. Broderen blev jævnligt udsat for chikane af medlemmer fra Habar Gidir-klanen. Chikanen bestod i, at broderen blev beordret til at klippe medlemmerne gratis og derudover skulle betale en del af sin omsætning til dem hver måned. I [sommeren] 2014 blev broderen overfaldet af to medlemmer fra Habar Gidir-klanen på en café i Marka. Broderen stak ét af medlemmerne med en kniv, hvorefter vedkommende afgik ved døden. Broderen flygtede derefter ud af Somalia. [Omkring en måned senere i sommeren] 2014 blev ansøgerens families bopæl angrebet af ukendte medlemmer fra Habar Gidir-klanen. Ansøgerens families hus blev brændt ned, ligesom ansøgeren og hans familie blev udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren blev under angrebet stukket i maven med en kniv, hvorefter han mistede bevidstheden. Ansøgeren blev bragt til et hospital i Marka af sin moster, hvorefter han blev overført til et ukendt hospital i en ukendt by i Etiopien, hvor han blev opereret. Ansøgeren lå i koma indtil kort tid inden, han blev udskrevet [en nærmere bestemt dato i efteråret] 2014. Ansøgerens moster fortalte ham, at hans lillesøster, [B], var blevet voldtaget af ukendte medlemmer fra Habar Gidir-klanen i Marka, mens han lå på hospitalet, ligesom ansøgerens anden søster, [C], var blevet slået og muligvis også voldtaget. Ansøgerens moster bragte ham efterfølgende til en agent i en ukendt by i Etiopien, hvorefter ansøgeren og agenten rejste sammen til Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og upræcise oplysninger om centrale dele af det asylmotiv, han påberåber sig. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår medlemmer af Habar Gidir-klanen begyndte at opkræve penge fra hans bror. Ansøgeren har således først forklaret, at Habar Gidir-klanens medlemmer i begyndelsen blev klippet uden betaling, hvorimod han efterfølgende har forklaret, at disse klanmedlemmer hele tiden også havde krævet penge af broderen, hvorefter ansøgeren igen under nævnsmødet forklarede, at klanmedlemmerne i begyndelsen alene krævede at blive klippet gratis. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvem af hans søstre der blev udsat for voldtægt af klanmedlemmer fra Habar Gidir-klanen, idet han først har forklaret, at det var hans […] lillesøster, der blev voldtaget og efterfølgende, at han ikke vidste, hvem af hans søstre det var. Ansøgeren har oprindeligt forklaret, at det var hans moster, der fortalte ham, at det var hans […] søster, som blev voldtaget, mens han under nævnsmødet forklarede, at han selv så sin søster blive voldtaget. Ansøgeren er ikke under nævnsmødet fremkommet med en rimelig forklaring på divergenserne, og nævnet finder, at divergenserne ikke alene kan forklares ved tolkeproblemer og ansøgerens hukommelse, ligesom de ikke kan forklares ved, at ansøgeren godt vidste, at der stod noget forkert i referatet, men at han ikke rettede dette, da han fik det gennemgået. Ansøgerens forklaring forekommer dertil usammenhængende og uden konkrete detaljer. Nævnet finder det usandsynlig, at ansøgeren ikke er bekendt med, hvilket hospital han var indlagt på i Etiopien eller med betalingen herfor. Dertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret upræcist og afglidende på spørgsmål om broderens konflikt og overfaldet på familien og på, hvorfor familien ikke tog forholdsregler, når de regnede med at blive overfaldet. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har et asylmotiv. Nævnet finder således, at ansøgeren, der ikke på nogen måde er profileret, og som efter sin egen forklaring aldrig har haft konflikter med Al-Shabaab, kan tage ophold i sin hjemegn. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende Somalia, at sikkerhedssituationen i og omkring Marka på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området, kan antages at være i en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det fremgår videre, at Al Shabaab i 2012 blev fordrevet fra området, og at regeringen og AMISON nu har kontrollen over byen. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder under henvisning til bevisvurderingen i sagen, hvor ansøgerens forklaring om blodhævn og overfald som følge heraf er blevet tilsidesat som utroværdig, at der ikke er grundlag for at tage begæringen om at udsætte eller hjemvise sagen med henblik på en torturundersøgelse eller eftersøgning af klanlederen fra ansøgerens by eller forespørgsler til de hospitaler, hvor ansøgeren angiveligt var indlagt som følge af overfaldet, til følge. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Soma/2015/67
