Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren tilhører hovedklanen […] og er muslim af trosretning fra [en by] i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter familien til en pige, som ansøgeren er blevet hemmeligt viet med. Familien til pigen beskylder ansøgeren for at have giftet sig med pigen på en måde, som er imod islam. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han som følge heraf tillige frygter al-Shabaab. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han lærte pigen at kende i 2013. Hun tilhører klanen […]. Ansøgeren og pigen blev hemmeligt viet i 2014. [Et antal] personer fra pigens familie har angrebet ansøgeren og hans familiemedlemmer. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende på flere væsentlige punkter i sin forklaring om sit asylmotiv, herunder hvor mange vidner, der var til stede ved brylluppet, havde ansøgeren et vidne med, fortalte han sin familie om ægteskabet før anholdelsen, blev han afhørt før retssagen, hvor mange dommere deltog i processen, hvem angreb efter flugten, hvem døde og hvem blev såret. Da forklaringen om ansøgerens flugt fra fængslet tillige forekommer usandsynlig, tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring. Nævnet lægger til grund, at ansøgeren kommer fra [en by] i Hiraan-provinsen. Efter baggrundsmaterialet kontrollerer myndighederne de større byer og [ansøgerens hjemby]. Selvom det af Lifos rapport af 29. april 2015: ”Säkerhetssituationen i södra och centrala Somalia” fremgår, at der er risiko for rejsende ved vejspærringer langs landevejen, og at sikker transport kræver transport i konvoj, fremgår det tillige i analysen, at somaliere rejser på landevejen, men at de må overveje risikoen kontra nødvendigheden. Et flertal af nævnet finder ikke, at disse generelle oplysninger tilsiger, at ansøgeren skal meddeles ophold som følge af muligt overgreb under rejsen. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2015/59
