Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen […] og er sunnimuslim af trosretning fra […], Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin ægtefælles klan eller al-Shabaab, samt at hun frygter, at hun ikke vil kunne finde en ny ægtefælle på grund af det overgreb, som hun blev udsat for forud for sin udrejse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun forelskede sig i [A], som var søn i den familie, som ansøgeren arbejdede hos i Mogadishu. De talte sammen, når moderen i familien ikke var hjemme. Deres relation blev opdaget, og moderen i familien smed ansøgeren ud, hvorefter ansøgeren rejste tilbage til [Lower Shabelle]. En nat i [begyndelsen af] 2014 ankom tre personer til ansøgerens bopæl. De forgreb sig på ansøgeren og slog ansøgerens fader ihjel. Personerne var sendt af [A’s] moder. I [foråret] 2014 kom [A] til [Lower Shabelle] og fortalte ansøgeren, at han ønskede at gifte sig med hende og leve i [Lower Shabelle]. Efter lidt betænkningstid accepterede ansøgeren tilbuddet, og [i foråret] 2014 blev hun religiøst viet med [A]. I den efterfølgende periode forsøgte al-Shabaab at rekruttere både ansøgerens ægtefælle og broder. [I sommeren] 2014 kom al-Shabaab igen til bopælen, og da ansøgerens broder forsøgte at flygte, skød de ham i skulderen. Herefter tog al-Shabaab ansøgerens ægtefælle og broder, og de truede ansøgeren til enten at blive selvmordsbomber eller gifte sig med et af al-Shabaabs medlemmer. Ansøgeren udrejste herefter af Somalia. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen i sin helhed forekommer usandsynlig og konstrueret til lejligheden, ligesom forklaringen ikke fremstår selvoplevet. Hertil kommer, at ansøgeren på flere punkter har forklaret divergerende, udbyggende og usammenhængende. Flygtningenævnets flertal har ved vurderingen særlig lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens svigermoder skulle stå bag, at der blev sendt tre mænd efter ansøgeren for at voldtage hende, henset til, at ansøgeren allerede havde forladt Mogadishu. Det forekommer endvidere ikke troværdigt, at ansøgeren og hendes moder blev boende på bopælen efter, at ansøgeren var blevet voldtaget og hendes fader slået ihjel, ligesom det ikke er sandsynligt, at al-Shabaab skulle give hende betænkningstid på det tidspunkt, hvor de tog hendes broder og ægtefælle med. Flertallet har videre lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om voldtægten forekommer divergerende og usammenhængende, ligesom hun har forklaret udbyggende herom. Hun har således ikke før under forklaringen for nævnet oplyst, at hun først vågnede op ved daggry efter voldtægten. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om, hvad der skete den dag, da al-Shabaab hentede hendes mand og broder. Hun har således først under forklaringen for nævnet forklaret, at al-Shabaab vendte tilbage til hende ved solnedgang, ligesom hun har forklaret og usammenhængende om, hvad al-Shabaab forlangte af hende. Da Flygtningenævnets flertal ikke kan lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, kan det heller ikke lægges til grund, at ansøgeren er en enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia. Flygtningenævnets flertal finder således efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/57
