Nævnet traf i vinteren 2015 afgørelse om frafald vedrørende en kvindelig ansøger med tre mindreårige børn. Indrejst i 2013. I vinteren 2013 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I foråret 2014 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I efteråret 2015 udtalte FN´s Menneskerettighedskomité kritik af Flygtningenævnets afgørelse. Flygtningenævnet besluttede efter kritikken at genoptage behandlingen af sagen og lade nævnets koordinationsudvalg træffe afgørelse i sagen. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører shekhal-klanen og er muslim af trosretning fra Kismayo, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har under klagesagen henvist til, at Italien ikke kan tjene som første asylland. Ansøgeren har siden den 20. marts 2014 haft sin udrejsefrist udsat og har haft processuelt ophold under sagens behandling. I den konkrete sag har Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde, således at ansøgeren ud fra FN´s Menneskerettighedskomités udtalelse vil få en ”full reconsideration of her claim”. Ansøgeren var ikke mødt til nævnsmødet, og ansøgerens advokat oplyste, at hun trods gentagne forsøg ikke har haft kontakt med ansøgeren, og at ansøgeren muligvis befandt sig i Tyskland. Det fremgår af Udlændingestyrelsens indkvarteringssystem, at ansøgeren er registreret som udeblevet siden den 11. august 2015. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med advokatens oplysninger om ansøgerens formodede opholdssted og Udlændingestyrelsens oplysninger fra indkvarteringssystemet til grund, at ansøgeren er udrejst af Danmark og dermed må anses for at have frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det følger af udlændingelovens § 7, at der ”efter ansøgning” gives opholdstilladelse til en udlænding, som opholder sig i landet. Grundlaget for at behandle genoptagelsessagen er dermed ikke længere til stede. Det forhold, at komitéen har udtalt kritik af den oprindelige afgørelse, kan ikke i sig selv udgøre et sådant grundlag. På ovennævnte baggrund foretager Flygtningenævnet ikke videre i sagen.” Soma/2015/53
