Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører klanen Hawiye, […] og er sunni muslim. Ansøgeren er født i Bali Jama-området, distriktet […], landsbyen […], Somalia. I 1970 flyttede han til Mogadishu, hvor han boede frem til sin udrejse i 2010. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil blive udsat for overgreb af al-Shabaab, da organisationen i 2010 ville hverve ansøgerens børn. Dette nægtede ansøgeren, hvorfor han blev tilbageholdt af al-Shabaab, men efterfølgende befriet af regeringssoldater. Han var tilbageholdt af regeringsstyrkerne i en periode, inden han blev løsladt, da han var mistænkt for at samarbejde med al-Shabaab. Da han var bange for al-Shabaab, turde han ikke tage hjem, men opholdt sig i stedet hos sin morbroder i Mogadishu, hvorefter han udrejste af Somalia. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive forfulgt på grund af sit klantilhørsforhold, idet der var nogen fra hans klan, der havde dræbt en fra Abgal-klanen. Ansøgeren frygter endvidere de somaliske myndigheder, fordi de har mistænkt ham for at samarbejde med al-Shabaab. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han er en ældre mand med forskellige helbredsproblemer, og at han ønsker at være sammen med sin søn i Danmark. Ansøgeren har fået flygtningestatus i Italien, hvor han har opholdt sig i perioden fra 2011 til 2014. Da han fandt ud af, at hans søn boede i Danmark, rejste han til Danmark og søgte asyl. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor og hvornår han blev opsøgt af al-Shabaab i 2010. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om varigheden af tilbageholdelsen hos al-Shabaab og de regeringsstyrker, som efterfølgende befriede ham. Herudover finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring om, at han tog ophold hos sin morbroder uden at kontakte sin ægtefælle og børn forekommer utroværdig, henset til at ansøgerens konflikt med al-Shabaab var opstået som følge af, at han angiveligt ønskede at beskytte sine børn mod at blive hvervet af al-Shabaab. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit modsætningsforhold til Abgal-klanen til grund, da det alene bygger på ansøgerens formodning, at han har et sådant modsætningsforhold, idet han har kunnet opholde sig i Mogadishu i omkring et år fra 2009 til 2010 uden, at han er blevet udsat for overgreb fra Abgal-klanen. Flygtningenævnet finder endvidere ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om, at den somaliske regering mistænker ham for at samarbejde med al-Shabaab, til grund. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren blev løsladt af regeringsstyrkerne i 2010. Flygtningenævnet har ved sin vurdering af ansøgerens forklaring været opmærksom på, at ansøgeren er analfabet, og at de begivenheder, som ansøgeren har forklaret om, har fundet sted fra 2009 til 2010. Uanset om ansøgerens forklaring om sit modsætningsforhold til al-Shabaab kunne lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at en eventuel konflikt med al-Shabaab ikke længere er aktuel, dels fordi konflikten fandt sted i 2010, dels fordi al-Shabaab ikke længere er dominerende i Mogadishu, og dels fordi ansøgeren ikke længere i Somalia har børn, som al-Shabaab ønsker at hverve. Flygtningenævnet finder af ovennævnte årsager ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på indhentelse af ansøgerens asylsagsakter fra Italien. Flygtningenævnet finder ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til det regeringskontrollerede område i og omkring Mogadishu kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3 alene som følge af deres blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Mogadishu, herunder Udlændingestyrelsens rapporter fra 2013 og 2015. Det fremgår af disse oplysninger, at al-Shabaab fortsat kan slå til næsten overalt i Mogadishu, men at deres mål som regel er profilerede personer fx fra den somaliske regering. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret, at han var en kendt person i Mogadishu. Under Flygtningenævnets behandling af sagen har ansøgeren forklaret uddybende herom. Under hensyn til denne forklaring finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren kan anses for en særligt profileret person i forhold til al-Shabaab. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia er i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/52
