soma201544

Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger angiveligt fra Somalia. Indrejst i 2014.

Flygtningenævnet udtalte:

”Ansøgeren tilhører hovedklanen Ashraaf og er sunni-muslim af trosretning fra Somalia. Ansøgeren oplyser, at hun er fra Baraawe, Shabellaha Hoose i det sydlige Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af sin farbroder, idet hun har afvist hans ønske om at indgå ægteskab med en ældre, velhavende mand fra Baraawe, som hun ikke kender.  Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes forældre blev skilt i 2000, i hvilket år hendes broder også døde. I forbindelse med skilsmissen flyttede ansøgeren og hendes søster hjem til deres farbroder, [A], og dennes ægtefælle. I 2005 afgik ansøgerens moder ved døden på grund af sygdom. I 2011 blev ansøgerens fader dræbt af ukendte personer. I [vinteren] 2013 sagde ansøgerens farbroder til ansøgeren, at han havde fundet en ægtefælle til hende. Farbroderen forklarede, at der var tale om en ældre mand, og som boede i Baraawe. Ansøgeren svarede, at hun ikke ville giftes med manden på grund af mandens høje alder, hvortil farbroderen blev vred og insisterende. Da ansøgeren fortsat afviste at efterkomme farbroderens ønske, tog farbroderen en træpind og slog hende over hele kroppen, hvorefter han låste hende inde i et rum i omkring 20 dage. I denne periode kom farbroderen og dennes ægtefælle til værelset, hvor de tog ansøgeren ud og slog hende og sagde, at hun skulle gifte sig med den ældre mand. Efter 20 dage låste farbroderen ansøgeren ud af værelset. Inden ansøgerens udrejse af Somalia i [sommeren] 2014, brugte hun sine dage på at gøre rent og lave mad, da hun ikke længere måtte forlade bopælen.  Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det påberåbte hjemområde og det påberåbte asylmotiv. Ansøgeren har udvist et meget begrænset kendskab til det påberåbte hjemområde, ligesom udfaldet af sprogtesten heller ikke underbygger ansøgerens påstand om nævnte hjemområde. Dernæst har ansøgeren på en række punkter forklaret upræcist om sin færden forud for indrejsen i Danmark blandt andet om tvangsægteskabet, herunder om den udpegede ægtemand og hendes kendskab til dennes navn og øvrige forhold, om ansøgerens forhold hos farbroderen efter at denne havde sagt, at hun skulle tvangsgiftes, om udrejsen fra hjemlandet, herunder arrangementet og finansieringen af denne, og om, hvorledes ansøgeren fik kontakt med faderens ven i Nairobi. Det skal særlig bemærkes, at det fremstår påfaldende, at farbroderen ikke skulle have været i stand til at effektuere tvangsægteskabet inden det tidspunkt, hvor ansøgeren udrejste. Da ansøgeren heller ikke for Flygtningenævnet har været i stand til at underbygge det påberåbte asylmotiv, forkaster Flygtningenævnet hendes forklaring om, at farbroderen vil tvangsgifte hende med en anden mand, og at hun kommer fra Baraawe. Det skal særligt bemærkes, at selvom der tages hensyn til, at ansøgeren er analfabet og har været under lægebehandling for tuberkulose, har hun svaret afglidende og upræcist på spørgsmål angående centrale dele af det påberåbte asylmotiv. Dette forhold skal ses på baggrund af, at ansøgeren til den skriftlige asylsag har afgivet detaljeret oplysninger om flere forhold. Ansøgeren har alene forklaret konsistent om, at hun i hjemlandet har flere nære slægtninge. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2.  Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2015/44