Nævnet meddelte i oktober 2015 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er fra Somalia og muslim af trosretning fra regionen Hiirran i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Somalia frygter [M] og al-Shabaab. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [M] ønskede at gifte sig med hende mod hendes vilje. [M] drøftede med ansøgerens fader muligheden for at indgå ægteskab med ansøgeren. Ansøgeren ønskede imidlertid ikke lade sig gifte med [M], hvorfor [M] efterfølgende kidnappede ansøgeren fra sin bopæl, og tvang hende til at bo sammen med ham. Efter cirka en måned fik ansøgeren hjælp af en anden pige til at flygte tilbage til sine forældre. Derefter udrejste ansøgeren fra Somalia. Flygtningenævnet kan i det væsentlige ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder blandt andet, at der er så markante forskelle mellem oplysningerne i asylskemaet og de senere forklaringer, at forklaringen må tilsidesættes som utroværdig, herunder om faderen ønskede at bortgifte hende eller ej. Dog finder nævnet ikke anledning til at forkaste ansøgerens forklaring om at stamme fra Beledweyne og om ikke at have noget mandligt netværk i Mogadishu. Nævnet finder herefter, at ansøgeren som udgangspunkt kan henvises til at tage ophold i Beledweyne, men at hun i så fald vil være nødsaget til at foretage en rejse dertil fra Mogadishu, og nævnet finder ikke, at det kan afvises, at ansøgeren som enlig kvinde uden mandligt netværk i forbindelse med en sådan rejse vil kunne risikere overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at sikker rejse på vejene i området forudsætter væbnet eskorte. Endvidere har nævnet lagt vægt på dommen R.H. mod Sverige af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvoraf blandt andet fremgår af præmis 70: ”In the Court’s view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living in conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Convention.” Nævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor den somaliske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2015/39
