Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim, tilhører klanen [A] og er fra landsbyen [B] i Hiiran regionen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin morbroder, [C], idet han er af den overbevisning, at hun frivilligt har fået sin yngste søn uden for ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun [i foråret] 2012 blev truet med en kniv til samleje af en mand fra sin landsby. Ansøgeren blev gravid, og hendes stedmoder arrangerede, at ansøgeren blev gift med sin svigermoders nevø for at skjule, at ansøgeren var blevet gravid uden for ægteskab. I [foråret] 2014 blev ansøgeren opsøgt af sin kusine, som fortalte, at hendes fader havde truet med at dræbe ansøgeren, idet han havde fået kendskab til, at ansøgeren ikke havde været gift, da hendes barn var blevet undfanget, og at han var af den overbevisning, at det var som følge af et frivilligt forhold, ikke voldtægt. Ansøgeren troede, at hendes morbroder ville gøre alvor af sin trussel, og rejste fra sin bopæl i [B] en måned senere – i [sommeren] 2014 – og udrejste kort tid efter af Somalia. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om asylmotivet. Forklaringen fremstår på afgørende punkter divergerende og forkastes som utroværdig. Nævnet henviser til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [fra efteråret] 2014 har forklaret, at indbyggerne i hendes landsby isolerede hende, efter at hun var blevet gravid, og at hun derfor fik problemer med landsbyens befolkning. Der blev derfor arrangeret et ægteskab for ansøgeren, der levede i skam. Hun har derimod under asylsamtalen [fra sommeren] 2015 forklaret, at der først i [slutningen af] 2012, to måneder efter ansøgerens bryllup, da ansøgeren var otte måneder henne, var andre, der fandt ud af, at hun var gravid. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hun valgte at udrejse på grund af rygter og sladder, og at det er baggrunden for, at hun vil søge asyl. Hun besluttede sig derfor endeligt for at udrejse af Somalia. Hun har dog også oplyst, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes morbroder vil dræbe hende, idet han har truet hermed, en måned før hun udrejste. Ansøgeren har hertil under asylsamtalen imidlertid oplyst, at hun blev boende i hjemmet i en måned efter, at hun havde fået kendskab til truslen, idet morbroderen først ville komme, når han var færdig med høsten, der ville vare i to måneder. Om baggrunden for morbroderens trusler mod ansøgeren har ansøgeren i øvrigt for nævnet forklaret, at morbroderen var sur over, at han ikke var blevet gjort bekendt med baggrunden for ansøgerens graviditet. Ansøgerens asylmotiv er blevet udbygget overfor nævnet, idet hun har oplyst, at hun også frygter at blive stenet på grund af utugt. Nævnet bemærker, at ansøgerens utroværdighed understøttes af, at ansøgerens forklaringer for nævnet om asylmotivet ikke forekommer selvoplevet. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2015/38
