Nævnet meddelte i oktober 2015 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører hovedklanen Galyaal og er muslim af trosretning fra […], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for fysiske overgreb af sin faster og fasterens sønner, fordi hun mod deres vilje indgik ægteskab med en mand, som tilhører en anden klan end hende. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun i [vinteren] 2013 blev hemmeligt gift med en mand, som tilhører klanen Midgan. Ansøgerens forældre døde, da hun var lille, og hun voksede derfor op hos sin faster. Hun boede og arbejdede i huset hos fasteren og dennes familie, som alle behandlede ansøgeren dårligt. I [sommeren] 2013 fandt fasteren ud af, at ansøgeren var blevet gift, hvorefter hun lænkede ansøgeren til en stolpe i midten af huset i en periode [på en måned i sommeren] 2013. Da ansøgeren blev løsnet fra lænken, opfordrede fasteren hende til at indgå ægteskab med en mand, som var venner med fasterens ægtefælle, hvilket ansøgeren nægtede. Fasteren udsatte herefter ansøgeren for grove fysiske overgreb, hvorfor hun til sidst accepterede at indgå ægteskabet. Inden vielsen lykkedes det ansøgeren at flygte med hjælp fra en nabo i [sommeren] 2013. Hun tog til byen Jowhar, hvor hun opholdt sig hos sin morbroder. Under opholdet i Jowhar opsøgte fasterens sønner morbroderens bopæl. Ved det første besøg i [sommeren] 2013 gemte ansøgeren sig inde på et værelse i morbroderens hus for at undgå at blive opdaget. Fasterens sønner spurgte morbroderen, om han vidste, hvor ansøgeren opholdt sig. Herefter opholdt ansøgeren sig hos morbroderens nabo, hvorfor hun ikke var til stede, da fasterens sønner på ny opsøgte morbroderens bopæl i [efteråret] 2013. De truede morbroderen med, at de ville udsætte ansøgeren for vold, hvis ikke hun vendte tilbage og giftede sig med vennen til fasterens ægtefælle. Efterfølgende solgte morbroderen en del af sin landbrugsjord for at finansiere ansøgerens udrejse af Somalia i [efteråret] 2013. Flygtningenævnet kan i det væsentlig ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet finder, at forklaringen må anses for usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgeren indgik ægteskab uden at gøre sig tanker om hvordan det ville påvirke hendes fremtidige liv, og at hun fik lov til at gå frit rundt på tidspunktet for hendes flugt efter, at hun netop var blevet løsnet fra lænken i huset. Endelig lægger nævnet vægt på, at ansøgeren efter sin forklaring kunne indgå et hemmeligt ægteskab i en lille landsby hvor alle efter ansøgeren egen forklaring vidste, hvor de enkelt boede og færdedes. Dog finder nævnet ikke anledning til at forkaste den del af ansøgerens forklaring, som vedrører hendes rejserute og finansiering. Nævnet vurderer, at det ikke kan afvises, at ansøgeren ved en tilbagevenden til […] vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i byen. Nævnet finder, at ansøgeren som udgangspunkt kan henvises til at tage ophold i Jowhar, hvor hun efter sin egen forklaring opholdt sig hos sin morbroder, som finansierede hendes udrejse, inden hun forlod hjemlandet. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 1. Et flertal i nævnet finder, at ansøgeren, hvis hun henvises til at tage ophold i Jowhar, nødsages til at foretage en rejse fra Mogadishu til Jowhar. Flertallet finder ikke, at det kan afvises, at ansøgeren som enlig kvinde uden mandligt netværk i forbindelse med en sådan rejse vil kunne risikere overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flertallet har herved lagt vægt på, at Udlændingestyrelsen har indhentet baggrundsoplysninger, hvoraf fremgår, at: ”Det er teoretisk muligt at rejse mellem de to byer, men man kan aldrig udelukke at der kunne være en del check-points (både Al-shabaab, AMISOM/SNAF, eller andre væbnede aktører) eller angreb på ruten. Generelt er det sådan, at selv hvis AMISOM/SNAF har en tilstedeværelse i byer (som fx Jowhar og Mogadishu), er det umuligt at sige hvor meget kontrol de reelt udøver i områderne der ligger mellem byerne. Det har ved flere lejligheder vist sig at Al-Shaab har mulighed for at angribe AMISOM/SNAF konvojer på vejene der forbinder de store byer i S/C Somalia.” Endvidere har flertallet lagt vægt på dommen R. H. mod Sverige af 10. september 2015 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvoraf fremgår: ”In the Court’s view, it may be concluded that a single woman returning to Mogadishu without access to protection from a male network would face a real risk of living in conditions constituting inhuman or degrading treatment under Article 3 of the Convention.” Flertallet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet meddeler derfor den somaliske statsborger […] opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2015/35
