Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren tilhører hovedklanen Ajuran, subklanen Adi Maclin og familieklanen Warale. Ansøgeren er muslim af trosretning fra Jaanaale, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter […]-familien, som vil hævne sig på hans familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans problemer startede på et for ham ukendt tidspunkt i sommeren 2013. Ansøgeren og en familie ved navn […] havde marker, der grænsede op til hinanden. Ansøgerens fader opdagede en dag, at den anden familie havde rykket skellet på markerne, således at deres mark var blevet større. Ansøgerens fader og storebroder, […], gik ud på marken, hvor den anden familie befandt sig, hvorefter de kom op at skændes. Efter skænderiet gik begge familier hjem. Dagen efter mødtes begge familier igen, hvor de havde medbragt våben. Ansøgerens fader blev skudt og afgik ved døden. Ansøgerens storebroder fandt deres faders drabsmand en uge efter faderens død. Storebroderen skød deres faders drabsmand, som tilhørte […]-familien. Storebroderen flygtede efterfølgende til et for ansøgeren ukendt sted, og tre dage senere blev ansøgeren og hans families mark brændt ned første gang. Marken blev brændt ned yderligere to gange, før ansøgeren udrejste. Ansøgerens nabo fortalte familien, at […]-familien havde truet med at slå ansøgeren og hans familie ihjel. Ansøgerens moder rådede ham til at udrejse, idet hun var bange for, at han ville blive slået ihjel. Ansøgeren blev på et ukendt tidspunkt herefter hentet af al-Shabaab, der ville have ham til at deltage i hellig krig. Da ansøgeren gik med til dette, lod de ham gå igen, hvorefter han udrejste af Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen ikke har forekommet selvoplevet, og at forklaringen på en lang række centrale punkter fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Indledningsvist bemærkes, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at de oplysninger han gav i asylskemaet om, at han var blevet tvunget med til al-Shabaabs center og udsat for tortur, ikke er rigtige, og at han derfor i forbindelse med den første asylsamtale ønskede at annullere disse oplysninger. Ansøgeren har ud over de divergenser, der fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen, under nævnsmødet også forklaret divergerende med hensyn til, om han var hjemme og dermed i stand til at se, at hans bror forlod huset den dag, broderen begik hævndrabet mod […]-familien eller ej, og om hans moder i forbindelse med markafbrændingerne forsøgte at slukke ilden, eller den var gået ud af sig selv. I asylsamtalen fra marts 2015 forklarede ansøgeren, at han ikke kunne huske om, al-Shabaab havde opsøgt ham og hans familie, før de hentede ham og tog ham med, mens han under samtalen i forbindelse med nævnsmødet har forklaret, at de havde opsøgt familien en gang tidligere. Nævnet skal endelig bemærke, at det forekommer usandsynligt, at ansøgerens broder skulle vælge at begå hævndrabet på en offentlig markedsplads, hvilket understøttes af ansøgerens egen forklaring til asylsamtalen i august 2015 om, at naboklanen ikke med det samme hævnede sig ved at dræbe ham, fordi man ikke gør sådan noget foran naboerne, men derimod venter til der ikke er nogen, der overværer drabet. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren, på trods af drabet på faderen og storebroderens forsvinden, og den risiko for hævn resten af familien befandt sig i, ikke har forsøgt at tage kontakt til familien efter ankomsten til Danmark for at finde ud af, hvad der er sket med dem. Flygtningenævnet har ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed endelig tillagt det en vis betydning, at sproganalysen med høj grad af sandsynlighed peger på, at han er fra det nordvestlige Somalia, ligesom det er meget usandsynligt, at han kommer fra Shabeellaha Hoose i det sydlige Somalia. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren har et modsætningsforhold til al-Shabaab, eller at han risikerer at blive dræbt som følge af en klankonflikt. Efter en samlet og konkret vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller skulle være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2015/29
