Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er somalisk statsborger og muslim af trosretning fra [en by] i [en region], Somalia. Ansøgeren tilhører Tumaal-klanen, sub-klanen[…]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at blive dræbt af en unavngiven familie fra [en anden klan]. Han har endvidere henvist til, at han frygter at vil blive dræbt eller tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at [et familiemedlem] blev dræbt af en familie tilhørende [en klan], da ansøgeren var 5 år gammel. Han formoder, at drabet på [hans familiemedlem] var begrundet i en konflikt om et stykke jord, som den unavngivne familie ønskede at overtage fra ansøgerens familie. I 2013 krævede [klanen] igen familiens jord. I den forbindelse har ansøgerens [andet familiemedlem] dræbt et medlem af [klanen], og derfor vil familien have hævn over ham. Ansøgerens [familiemedlem] har efterfølgende sluttet sig til al-Shabaab. Ansøgeren har videre oplyst, at han [primo] 2013 mødte nogle medlemmer af al-Shabaab på gaden, som sagde til ham, at han skulle slutte sig til dem. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgerens forklaring i nævnet ikke fremstod selvoplevet, ligesom forklaringen var meget detaljeløs. Nævnet har videre lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at [klanen] efter det angivelige drab på ansøgerens [familiemedlem] skulle have ladet familien være i fred i [nogle] år, før de igen gjorde krav på grunden, idet det må antages, at [klanen] uden problemer kunne have tilegnet sig grunden straks, eller have chikaneret familien til at overdrage grunden til sig. Det forekommer endvidere usandsynligt, at ansøgeren ikke er bekendt med flere detaljer om konflikten, herunder med navnet på den familie, som konflikten vedrører. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring i nævnet om [et familiemedlems] veninde og dennes ægtefælle fremstod usammenhængende. På denne baggrund, og idet ansøgerens forklaring om, at han [primo] 2013 tilfældigt mødte nogle medlemmer af al-Shabaab, der ønskede at rekruttere ham, uden at han i den forbindelse har oplevet yderligere problemer, har ansøgeren ikke som følge af sine individuelle forhold sandsynliggjort, at hans forhold kan henføres under udlændingelovens § 7. Det fremgår af de baggrundsoplysninger, som Flygtningenævnet er i besiddelse af, at [byen] [medio] 2014 blev befriet fra al-Shabaab. De udskrifter fra internettet, som ansøgerens advokat har fremlagt under nævnsmødet, er fra uofficielle kilder og ubekræftede. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge oplysningerne herfra til grund. Flygtningenævnet finder således efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle sikkerhedsmæssige situation på nuværende tidspunkt ikke er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til området i og omkring [byen], kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Nævnet finder på den anførte baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omhandlet i § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Soma/2015/22
