Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren tilhører klanen Hawiye, underklan Abgaal og er muslim fra […], Galgaduud, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for overgreb fra al-Shabaab eller at blive stenet, idet hun er blevet beskyldt for at have fået sine børn udenfor ægteskab. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv op-lyst, at repræsentanter fra al-Shabaab medio 2014 henvendte sig til ansøgerens fader og sagde, at han burde have tilbudt ansøgeren til en repræsentant fra al-Shabaab, før hun blev gift med sin ægte-fælle. Efter to dage vendte repræsentanter fra al-Shabaab tilbage til bopælen og forsøgte at tage ansøgeren med. Idet ansøgerens fader satte sig imod, blev han skudt og dræbt. [Senere i sommeren] 2014 kom repræsentanter fra al-Shabaab igen tilbage til bopælen, hvor de valgte at tage ansøgerens søster og nevø med sig. [Senere i sommeren] 2014, da ansøgeren ikke var på sin bopæl, kom repræ-sentanterne igen til bopælen, hvor de tilbageholdte ansøgerens ægtefælle. Da ansøgeren vendte hjem, fortalte hendes svigermoder hende om situationen og sagde, at ansøgeren skulle udrejse. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaringer på væsentlige punkter er divergerende og utro-værdige. Blandt andet har hun forklaret forskelligt om under hvilket af al-Shabaabs besøg, hendes fader blev dræbt og om egen og andres tilstedeværelse under disse besøg. Det forekommer endvide-re usandsynligt, at al-Shabaab først skulle anfægte hendes ægteskab seks år efter, at de havde over-taget kontrollen med byen, og at de skulle være mere interesserede i hende end hendes søster samti-dig med, at det efter ansøgerens forklaring ikke var muligt at kende forskel. På den baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb som omhandlet i § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme ansøgerens subsidiære begæring om udsættelse på yderligere sprogtest. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2015/20