Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 1995. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen […] og er fra Mogadishu i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af de personer, som forsøgte at slå hans fader ihjel. Endvidere har klageren som asylmotiv henvist til, at han frygter dobbeltstraf for de forbrydelser, som han har begået i Danmark, og at han vil blive betragtet som en person, der er imod islam. Klageren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hans fader blev stukket i sin ryg med en kniv, umiddelbart inden han og hans familie […] udrejste af Somalia. Endvidere har klageren henvist til, at han frygter, at han vil få problemer, fordi han ikke har opholdt sig i Somalia i mange år og henset til, at han er tatoveret og ikke er praktiserende muslim. Klageren har ydermere henvist til, at han ikke har nogen tilknytning til Somalia, ligesom ingen af hans familiemedlemmer er bosiddende i landet. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at klageren risikerer forfølgelse eller overgreb på baggrund af de forhold, som klageren har anført. Nævnet lægger vægt på, at den klankonflikt, der angiveligt er årsagen til familiens udrejse fra Somalia […], ligger langt tilbage i tid, og at der ikke er grundlag for at antage, at konflikten, der var rettet mod klagerens fader, fortsat består, og at klageren ved en tilbagevenden til Somalia på den baggrund vil få klanproblemer. Der lægges endvidere vægt på, at der ikke efter baggrundsoplysningerne er grundlag for at antage, at klageren ved tilbagevenden til Somalia vil blive efterstræbt af al-Shabaab, og at klageren i øvrigt ikke ses at være profileret i henseender, der gør ham interessant for al-Shabaab. Nævnet finder i øvrigt ikke, at klageren på grund af sine tatoveringer og på grund af sit langvarige ophold i Danmark, og herunder en vestlig fremtræden, risikerer forfølgelse eller overgreb. Klagerens frygt for dobbeltstraf for forbrydelser i Danmark bygger alene på klagerens egen formodning, og der ikke foreligger holdepunkter, der vedrørende klageren kan give grundlag for at anse denne frygt for reel. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at klageren vil være i en konkret og individuel forfølgelse ved en tilbagevenden til Somalia og finder derfor ikke, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for en udsendelse af klageren til Somalia, eller at han vil være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingeloven § 31, stk. 1. Flygtningenævnets henvisning til baggrundsoplysningerne omfatter især Landinfo og Udlændingestyrelsens rapport udgivet januar 2013 ”Update on security and human issues in South-Central Somalia, including in Mogadishu” samt rapporten ”Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia” udgivet maj 2013, idet nævnet har lagt vægt på oplysninger om forholdene i Mogadishu, hvor ansøgeren kommer fra. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2015/12
