Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Det fremgik af sagen, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med samtalen havde orienteret ansøger om, at det af baggrundsoplysningerne, herunder Landinfos og Udlændingestyrelsens rapport fra januar 2013: [Update on security and human rights issues in South-Central Somalia, including in Mogadishu], rapporten fra maj 2013 [“Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia] og [“Country of Origin Information Report, den 5. august 2013, Storbritannien “], blandt andet fremgik, at ansøgers hjemby, Marka, blev befriet for al-Shabaab i august 2012 og at byen er stærkt kontrolleret af regeringen og AMISOM.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren tilhører hovedklanen Biyomaal samt subklanerne […] og er muslim fra Marka, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hun vil blive dræbt af al-Shabaab, idet hun har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren blev i [foråret] 2013 ansat af sin nabo MH, som arbejdede for Marka News, der var en nyhedshjemmeside. Hun skulle indsamle informationer til MH til brug for hjemmesiden. Al-Shabaab ringede [i sommeren] 2013 til ansøgeren og truede med at slå hende ihjel, såfremt hun ikke ophørte med sit arbejde og i stedet udførte tilsvarende arbejde for al-Shabaab. Al-Shabaab ringede atter til ansøgeren efter 10-12 dage og truede hende endnu engang på livet. [12 dage senere] angreb fire maskerede og bevæbnede mænd fra al-Shabaab ansøgerens hjem i Marka. Under angrebet blev ansøgerens mor dræbt, ligesom ansøgerens nabo blev såret. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra stedet og fra byen ved hjælp fra AG fra ældrerådet. AGs søn og nevø hjalp ansøgeren til Mogadishu, hvorfra ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgerens forklaring om, at personer med tilknytning til al-Shabaab har truet hende telefonisk og herefter angrebet hendes hjem fremstår ikke selvoplevet, men utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren i nævnsmødet har forklaret upræcist og afglidende både om sit arbejde for Marka News og om de telefoniske trusler, som hun endvidere har forklaret divergerende om. Den […] 2013 har hun til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun blev ringet op tre gange, at hun første gang blev kaldt forræder og vantro, at hun anden gang 12 dage senere blev opfordret til at arbejde for al-Shabaab men nægtede og afbrød samtalen, og at hun tredje gang efter at have haft telefonen slukket et par dage på ny fik samme besked. Den […] 2013 har hun først forklaret, at hun blev ringet op to gange, og at manden både første gang [i sommeren] 2014 og anden gang 12 dage senere sagde, at hun skulle stoppe hos sin arbejdsgiver og arbejde for al-Shabaab i stedet for. Senere i samme samtale har hun forklaret, at manden anden gang sagde, at hun ikke havde lyttet, og at hun nu ville miste sit liv, og at manden afbrød samtalen. Foreholdt divergensen i forhold til første samtale forklarede hun herefter, at hun modtog tre opkald, men at hun tredje gang lagde på. I nævnsmødet har hun forklaret, at der gik mindst tolv dage mellem første og andet opkald, og at hun ikke blot omtrentligt kan oplyse, hvor lang tid der gik mellem andet og tredje opkald. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgerens forklaring på flere punkter forekommer usandsynlig, herunder at hun uden særlige kvalifikationer blev ansat og aflønnet med 50 USD om måneden, at al-Shabaab identificerede og forfulgte hende, men ikke arbejdsgiveren, og at hendes kusine fra USA tilfældigt ringede op, og herefter fra USA skaffede ansøger en agent og betalte hendes udrejse, der skete få dage senere [i sommeren] 2013. Flygtningenævnet finder, at de seneste baggrundsoplysninger ikke giver grundlag for at antage, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Marka er sådan, at enhver, der vender tilbage dertil, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Sammenfattende finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/30
