Nævnet stadfæstede i juli 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Den mandlige ansøger tilhører klanerne Gaboye/Garyele og er muslim fra Mogadishu, Somalia. Den kvindelige ansøger tilhører klanerne Tumaal/[…] og er muslim fra […], Somalia. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia dels frygter at blive behandlet nedladende af andre somaliere, fordi hun tilhører en mindretalsklan, dels frygter at blive slået ihjel af en ukendt gruppe bevæbnede mænd. Til støtte herfor har den kvindelige ansøger oplyst, at hun i 2001 blev voldtaget af tre mænd, der overfaldt hende og hendes broder, da de var på vej til byen for at sælge mælk. Mændene slog den kvindelige ansøgers broder ihjel, da han forsøgte at komme den kvindelige ansøger til undsætning. Inden voldtægten kom mændene med en bemærkning om den kvindelige ansøgers klantilhørsforhold. I Mogadishu har den kvindelige ansøgers naboer mange gange kastet sten efter den kvindelige ansøger og overfaldet hende verbalt. Endvidere har folk undladt at betale den kvindelige ansøger, når hun har udført et stykke arbejde for dem, fordi hun kommer fra en mindretalsklan og derfor ikke har mulighed for at håndhæve sine rettigheder. Endelige har den kvindelige ansøger henvist til sin ægtefælles forhold. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia dels frygter at blive dræbt af personer fra al-Shabaab, dels frygter undertrykkelse på grund af sit klantilhørsforhold. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han i [en bydel] i Mogadishu havde sit eget værksted, hvor han reparerede biler. [I begyndelsen af] 2007 blev ansøgeren første gang opsøgt af personer fra al-Shabaab, der ville have, at han skulle reparere deres biler gratis. Den mandlige ansøger blev slået, hvis han nægtede, og frem til [efteråret] 2007 arbejdede han gratis for dem. I [efteråret] 2007 kom personerne fra al-Shabaab og sagde, at den mandlige ansøger skulle komme med dem til deres lejr og reparere biler. Den mandlige ansøger aftalte med dem, at de skulle komme tilbage den efterfølgende dag, men ansøgeren mødte ikke op på værkstedet som aftalt, og den efterfølgende nat blev ansøgerens første ægtefælle opsøgt på sin bopæl af seks maskerede personer, angiveligt fra al-Shabaab, der spurgte efter den mandlige ansøger. Den mandlige ansøgers første ægtefælle indledte en diskussion med dem, og det endte med, at de skød og dræbte hende. Den mandlige ansøger og hans ægtefælle skjulte sig indtil udrejsen i [foråret] 2008. Udlændingestyrelsens afgørelse [fra foråret] 2013 blev truffet under den praksis, der blev fulgt efter Sufi Elmi dommen af 28. juni 2011. Efter indhentelse af nye oplysninger vedrørende de generelle forhold i Somalia traf Flygtningenævnet i maj 2013 afgørelse i nogle prøvesager. Den 5. september 2013 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen KAB mod Sverige. I lyset heraf traf Udlændingestyrelsen afgørelsen i slutningen af 2013. Flygtningenævnet finder, at Udlændingestyrelsen under disse omstændigheder har været berettiget til at foretage en fornyet vurdering af, om ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte ansøgernes forklaringer om, at den mandlige ansøger, da han drev autoværksted i en bydel i Mogadishu, af personer fra al-Shabaab blev truet til at reparere deres biler uden betaling, og at hans første ægtefælle som følge af denne konflikt blev skudt og dræbt. Flygtningenævnet finder imidlertid, at disse begivenheder, der ligger tilbage i 2007, da al-Shabbab kontrollerede Mogadishu, ikke giver grundlag for at antage, at ansøgerne ved tilbagevenden til Somalia i dag vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til den voldtægt, som den kvindelige ansøger angiveligt var udsat for i 2001. Heller ikke den diskrimination, som ansøgerne angiver at være udsat for som følge af deres klantilhørsforhold, finder nævnet kan begrunde asyl. Om den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu bemærker Flygtningenævnet, at nævnet i maj 2013 i fem prøvesager efter baggrundsoplysninger om en væsentligt forbedret sikkerhedsmæssig situation fandt, at de generelle forhold i og omkring Mogadishu ikke længere i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en dom af 5. september 2013 udtalt, at de foreliggende informationer om Somalia ikke indikerer, at den aktuelle situation er sådan, at enhver som følge af sin blotte tilstedeværelse i Mogadishu risikerer at blive udsat for forhold som omhandlet i EMRK artikel 3. De seneste baggrundsoplysninger, herunder Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport ” Update on security and protection issues in Mogadishu and South-Central Somalia” fra marts 2014, er ikke entydige med hensyn til den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu, der af forskellige kilder beskrives henholdsvis som forværret, uændret, forbedret og svingende. Rapporten indeholder informationer om, at der særligt under ramadanen i august 2013 var et stigende antal angreb fra al-Shabaab, men at der siden har været færre hændelser, at antallet af civile tilskadekomne er faldet, og at det for civile tilskadekomne har drejet sig om at have været ”på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”. UNHCR har i januar 2014 angivet, at der siden april/maj 2013 har været et stigende antal angreb fra al-Shabbab, herunder på steder, hvor civile samles, fx markedspladser, hoteller og offentlige pladser, og at al-Shabbab ved at angribe folk på offentlige steder sender en besked til befolkningen i almindelighed. UNDSS har oplyst, at der har været en stigning i antallet af angreb på almindelige civile, og at fx indehavere af tebutikker er i risiko. En anden kilde udtaler, at det er helt forkert at hævde, at al-Shabbab angriber almindelige civile, der kun bliver dræbt i tilfælde, hvor de er ”på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt”. Flygtningenævnet finder, at de seneste baggrundsoplysninger ikke giver grundlag for at antage, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Mogadishu er ændret på en sådan måde, at enhver, der vender tilbage til det regeringskontrollerede område i og omkring Mogadishu, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/27
