Nævnet stadfæstede i maj 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger og et mindreårigt barn fra Somalia. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanen Abgal og underklanen […]. Hun er muslim og fra Jowhar, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle i 2002 begyndte at arbejde for en myndighedsperson ved navn […]. Ægtefællens arbejde bestod i at indkræve skatter, som han afleverede på et kontor i Jowhar. Al-Shabaab fik på et tidspunkt kontrol over Jowhar. Ægtefællen flygtede fra byen, da mange af hans kollegaer blev opsøgt af al-Shabaab, som mente at personer, der arbejdede for regeringen, var vantro. Ansøgeren blev efterfølgende opsøgt af al-Shabaab. En uge efter ægtefællens flugt opsøgte al-Shabaab første gang ansøgeren. De spurgte hende, hvor ægtefællen opholdt sig, og hun svarede, at hun ikke kendte til hans opholdssted. Fire til fem dage efter opsøgte al-Shabaab atter ansøgeren. De spurgte hende, hvor hende ældste søn befandt sig, da de ville tilbageholde ham, indtil ægtefællen kom tilbage. Sønnen, som på tidspunktet for denne henvendelse, var i skole, blev efterfølgende sendt til Mogadishu, hvor han boede hos ansøgerens broder. Tredje gang, al-Shabaab opsøgte hende, blev hun slået med en geværkolbe. Efter to uger flygtede ansøgeren med hjælp fra sin moder, der solgte smykker og jord for at kunne finansiere rejsen til Europa. Ved en tilbagevenden til Somalia frygter ansøgeren, at al-Shabaab vil halshugge hende, fordi hun ikke fortalte dem, hvor ægtefællen og sønnen opholdt sig. Hun har derudover ikke noget tilbage i Jowhar, da hendes moder solgte deres jord.
Det må tillægges vægt, at al-Shabaab opsøgte ansøgeren på bopælen alene på grund af ægtefællens forhold, og at ansøgeren i øvrigt fremstår helt uprofileret.
Endvidere må det tillægges vægt, at ansøgeren forud for udrejsen af Somalia var i stand til at opholde sig i Mogadishu i en længere periode. Endelig må det efter de foreliggende baggrundsoplysninger tillægges vægt, at sikkerhedssituationen er blevet væsentligt forbedret i Jowhar-området siden ansøgerens udrejse. Al-Shabaab er blevet væsentligt svækket og har ikke længere kontrollen over ansøgerens hjemby. Det kan derfor ikke antages, at forholdene i hjembyen er af en sådan karakter, at ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af EMRK artikel 3. Hertil kommer, at ansøgeren ved en tilbagevenden skal rejse gennem områder, som domineres af hendes egen klan.
De forhold, som ansøgeren har oplyst at have været udsat for forud for udrejsen, har ikke haft et sådant omfang og intensitet, at de i sig selv kan begrunde asyl. Når der videre henses til det ovenfor anførte om ansøgerens personlige forhold, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerer forfølgelse efter udlændingeloven § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2.
Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. soma/2014/24
