Nævnet stadfæstede i april 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren tilhører klanen sheekhal og er muslim fra landsbyen […], Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun en aften i 2012 blev opsøgt på sin mormoders bopæl af tre mænd i uniformer, hvoraf den ene sagde, at ansøgerens fader havde lovet hende væk til ham. Ansøgeren tog hen til mormoderens nabo, som kunne hjælpe ansøgeren væk, idet faderen insisterede på ægteskabet, men naboens plejesøn havde tilknytning til al-Shaabab, og han hentede to personer fra al-Shabaab, som tog ansøgeren med og tilbageholdt hende, idet plejesønnen beskyldte hende for at tale grimt om mujahedinere. Dagen efter fik ansøgeren en dom på 120 piskeslag samt afklipning af tungespidsen. To dage senere lykkedes det ansøgeren at flygte. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter hun således al-Shabaab samt det tvangsægteskab, hendes fader vil udsætte hende for. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren kommer fra Somalia. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om hendes asylmotiv til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende og udbyggende forklaringer om sit asylmotiv. Ansøgeren har således først forklaret, at hun forlod Somalia på grund af den dårlige sikkerhedsmæssige situation og fordi, hun ikke kunne få den uddannelse, som hun gerne ville have. Ansøgeren har først under senere samtaler forklaret, at hun også frygtede at blive tvangsgift, og at hun frygtede al-Shabaab, som tidligere havde tilbageholdt hende. Ansøgerens forklaring om sin flugt fra al-Shabaab og om familiens finansiering af hendes udrejse fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om familiemedlemmers tilknytning til al-Shabaab, herunder om hendes fætter, der hjalp hende fri. Ansøgerens forklaring om flugten fra al-Shabaab er uden detaljer og fremstår ikke overbevisende. Det forekommer endvidere usandsynlig, at hendes far, der ville have hende tvangsgift, skulle finansiere hendes udrejse uanset moderens trusler om at forlade ham. Ansøgerens forklaring om faderens reaktion forekommer i øvrigt utroværdig. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt hendes far var hjemme, da hun ankom til forældrenes hjem efter flugten fra al-Shabaab, og at hun har forklaret udbyggende om, at han ikke var bekendt med, at hun skulle være taget af al-Shabaab, men at han indvilligede i at finansiere hendes flugt på grund af faren for, at al-Shabaab ville slå hende ihjel. Det forekommer endvidere bemærkelsesværdigt, at ansøgeren skulle flygte til forældrenes bopæl, når hun tidligere havde gemt sig hos mormoderens nabo, fordi hun frygtede sin far. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at de omstændigheder, som ansøgeren har oplyst om til støtte for sin asylansøgning eller om sine personlige forhold, kan føre til, at hun meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har oplyst, at hun kommer fra det sydlige Somalia i nærheden af Marka. Flygtningenævnet kan trods sprogtesten ikke afvise, at ansøgeren kommer fra dette område. For så vidt angår den generelle sikkerhedssituation i Marka-området syd for Mogadishu, bemærker Flygtningenævnet derfor følgende: Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger vedrørende det sydlige og centrale Somalia, sammenholdt med de foreliggende prøvesager fra maj 2013 om sikkerhedssituationen i Somalia, at den sikkerhedsmæssige situation i området er væsentligt forbedret siden tidspunktet for Den Europæiske Menneskerettigheds Domstols dom i Sufi and Elmi v. UK. Forbedringerne består blandt andet i en nedgang i antallet af overgreb, herunder drab, på civile, og i sammenhæng hermed en reduceret risiko for overgreb på civile og samtidig en væsentlig indskrænkning i omfanget af kamphandlinger med brug af våben. I baggrundsoplysningerne beskrives trods forbedringerne samstemmende ringe vilkår for menneskerettighederne i Mogadishu og Somalia generelt. Om al-Shabaabs rolle anføres blandt andet, at organisationen er svækket og nu primært benytter sig af nålestiksoperationer som angrebsmiddel. Den forbedrede situation er beskrevet i en række rapporter om den seneste udvikling i Somalia, herunder Mogadishu. Det drejer sig – udover Landsinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra maj 2013, jf. herom nedenfor – blandt andet om Amnesty Internationals notat fra den 15. maj 2013 ”Returns to South and Central Somalia: A Violation of international Law”, Dansk Flygtningehjælps notat fra den 5. marts 2013 om asylansøgere fra det sydlige og centrale Somalia, Human Rights Watchs rapporter ”Somalia: New al-Shabaab attacks are war Crimes” fra den 16. april 2013, ”Hostage of the gatekeepers” fra den 28. marts 2013, ”The Netherlands: Halt Plan to Deport Somalis” fra den 21. februar 2013 og ”World Report 2013 – Somalia” fra den 31. januar 2013, Landinfos og Udlændingestyrelsens fact finding rapport fra den 4. januar 2013 ”Update on Security and human rights issues in South-Central Somalia, including Mogadishu”, Landinfos notat af 6. december 2012 ”Somalia: Sikkerhet og humanitære forhold i Mogadishu”, Migrationsverkets rapport ”Säkerhetssituationen i Somalia” fra den 24. oktober 2012, British Home Offices rapport ”Operational Guidance Note Somalia” fra den 1. oktober 2012 samt Udlændingestyrelsens notat af 14. maj 2013 om Sveriges og Norges Somalia-praksis. Det fremgår af den seneste rapport, Udlændingestyrelsen og Landinfos fact finding rapport ”Security and protection in Mogadishu and South-Central Somalia” nr. 3/2013, maj 2013, blandt andet, at lufthavnen i Mogadishu og områderne heromkring er meget sikre, hvorfor luftvejen til og fra byen er åben. Al-Shabaab målretter hovedsageligt sine angreb mod regeringsmedlemmer, myndighedspersoner og regeringens internationale støtter samt personer, der associeres hermed. Det fremgår af punkt 3.3 i den ovennævnte fact finding rapport fra maj 2013, at Marka-området er stærkt kontrolleret af AMISOM og SNAF, og at al-Shabaabs aktiviteter i området er af mindre alvorlig karakter. Efter de aktuelt foreliggende baggrundsoplysninger finder nævnet ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation på nuværende tidspunkt er af en sådan karakter, at enhver, der vender tilbage til Marka-området, kan antages at være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Der findes derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, alene som følge af de generelle forhold i området. For så vidt angår ansøgerens individuelle situation bemærker Flygtningenævnet særligt, at ansøgeren er en ung kvinde, der efter det oplyste har nær familie og klantilhørsforhold i sin hjemegn, og at hun efter nævnets vurdering ikke er i modsætningsforhold til nogen, herunder al-Shabaab, i hjemlandet. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit område vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun vil være i reel risiko for overgreb fra al-Shabaabs side, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2014/17
