Nævnet meddelte i juli 2008 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sierra Leone. Indrejst i 2007. I Danmark var ansøgeren i byretten blevet idømt 40 dages fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 171 ved at have gjort brug af et ghanesisk pas forsynet med et falsk Schengen-visum. Det fremgik af sagen, at der var usikkerhed om, hvor ansøgeren kom fra. Ansøgeren taler hausa, som næsten kun tales i Nigeria. Han forklarede herom, at hausa er hans faders modersmål, og at faderens slægt oprindelig stammede fra Nigeria. Ansøgeren forklarede endvidere, at han tidligere i forbindelse med retssagen havde oplyst, at han var ghanesisk statsborger, idet han var blevet pågrebet med ghanesiske papirer på sig. Ansøgeren havde om sit asylmotiv oplyst, at han frygtede for sit liv, fordi han var blevet tvangsrekrutteret af RUF (Revolutionary United Front), hvorfor ansøgeren, efter han var blevet befriet fra RUF, blev forfulgt af politiet, som havde tilbageholdt ansøgeren og slået ham med kæppe samt skåret ham med knive. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring om at være født i Sierra Leone til grund. Nævnet bemærkede herved, at ansøgeren havde givet en forklaring på, at han taler hausa, idet dette var hans farfaders sprog. Nævnet bemærkede endvidere, at ansøgeren havde givet visse oplysninger om sin fødeby og Sierra Leone, og at det med ansøgerens baggrund, herunder uddannelsesniveau, ikke burde kræves, at han havde givet mere omfattende oplysninger herom. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren var ghanesisk statsborger, idet de eneste oplysninger herom fremgik af det formularmæssigt ægte ghanesiske pas. Ansøgerens forklaring om de overgreb, han havde været udsat for i hjemlandet, stemte godt overens med de generelle baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet lagde således til grund, at ansøgeren havde været udsat for overgreb fra det lokale politi. Efter baggrundsoplysningerne om forholdene i Sierra Leone fandt Flygtningenævnet, på trods af at krigen var stoppet, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren kunne opnå den fornødne beskyttelse mod fortsatte overgreb. Flygtningenævnet fandt således ansøgerens subjektive frygt velbegrundet. Da de overgreb, ansøgeren havde været udsat for, måtte antages at have sammenhæng med hans ophold hos RUF og dermed identifikation med denne bevægelse, opfyldte ansøgeren isoleret set betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Da ansøgeren var udvist med indrejseforbud, skulle der tages stilling til, om ansøgeren var udelukket fra opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som følge af bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 3, som affattet ved lov nr. 362 af 6. juni 2002. Da Udlændingeservice havde tilkendegivet, at Udlændingeservice ikke var indstillet på at udelukke ansøgeren efter udlændingelovens § 10, stk. 3, meddelte Flygtningenævnet ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. SierraLeone/2008/1
