Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sierra Leone. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kreol og kristen fra [bynavn 1], Sierra Leone. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sierra Leone frygter myndighedernes overgreb som følge af, at han er homoseksuel. Han frygter derudover, at hans far, tidligere svigerfar, tidligere ægtefælle samt hans mors familie i Sierra Leone vil udsætte ham for overgreb. Han har til støtte herfor oplyst, at han udrejste af Sierra Leone, da han var omkring seks år gammel og efterfølgende tog ophold i Gambia. Han fandt ud af, at han var homoseksuel under et kostskoleophold i 1996. Ansøgeren indledte derefter flere forskellige forhold til både mænd og kvinder, mens han kæmpede med sin homoseksualitet. I 2013 blev han gift med en kvinde ved navn [A], hvorefter han var nødt til at undertrykke sin seksualitet. Han var meget forvirret og forsøgte at begå selvmord. I et forsøg på at tage afstand til forholdet, besluttede ansøgeren sig for at tage på et højskoleophold i Danmark for at finde ud af, hvem han var. [Dato primo] 2015 indrejste ansøgeren i Danmark på en studieopholdstilladelse og søgte om asyl den [dato ultimo] 2015. I [foråret] 2015 mødte ansøgeren en mand ved navn [B] under en udflugt til Sverige. De indledte et forhold og under deres sidste møde i [foråret] 2015 sendte [B] billeder af ham og ansøgeren til [A]. Ansøgeren modtog efterfølgende mailtrusler fra både sin far og [A]. Fra 2016 til 2018 har ansøgeren været i forhold sin værelseskammerat, [C] og har også haft et forhold til en türkisk mand ved navn [D]. Han har desuden været aktiv i LGBT-samfundet i Danmark og har blandt andet deltaget i Copenhagen Pride Parade. Uanset om ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel og har en konflikt med sin far, svigerfar og [A] – og som anført under forklaringen for Flygtningenævnet tillige med sin mors familie i Sierra Leone – lægges til grund, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Sierra Leone vil være i risiko for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse – hverken fra myndigheder eller familie – efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter baggrundsoplysningerne, at de generelle forhold for homoseksuelle i Sierra Leone ikke i sig selv er asylbegrundende, hvorved bemærkes, at der ikke findes eksempler på retsforfølgelse af homoseksuelle eller oplysninger om rutinemæssige og systematiske overgreb fra myndighederne. Det bemærkes herved tillige, at ansøgeren efter det oplyste forlod Sierra Leone som 6-årig og ikke har haft konkrete og individuelle konflikter i landet. For så vidt angår mulig forfølgelse fra ansøgerens far, svigerfar og [A] lægger nævnet vægt på, at disse befinder sig i Gambia, og at det ikke er sandsynliggjort, at de har evne eller vilje til at finde ham ved en tilbagevenden til Sierra Leone. Flygtningenævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at ansøgerens konflikt med disse personer efter det oplyste opstod i [foråret] 2015, men at ansøgeren desuagtet først søgte asyl [ultimo] 2015. Ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet om, at han ikke søgte asyl tidligere, fordi han ikke planlagde at forblive i Danmark – men tværtimod ønskede at vende tilbage til Gambia – og blot afventede situationens udvikling, og derfor ikke tidligere søgte asyl i Danmark, findes ikke at kunne føre til at se bort fra, at ansøgeren først så sent søgte asyl. Flygtningenævnet bemærker herved, at det fremgår af en mail af [dato i foråret] 2015 fra ansøgeren til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at han ønskede at fortsætte sin uddannelse i Danmark i [sommeren] 2015. Ansøgeren findes heller ikke ved oplysningerne om sin frygt for morens familie i Sierra Leone – og forklaringen for Flygtningenævnet om denne families overgreb på moren under et ophold i Sierra Leone – at have sandsynliggjort omstændigheder, der kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sier/2019/3/DH.
