Nævnet stadfæstede i august 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar samt tre børn fra Kososvo-provinsen i Serbien. Indrejst i 2006. Ansøgerne har i længere perioder før 2003 haft ophold i Tyskland og Sverige. Ansøgerne har blandt andet forklaret til sagen, at den mandlige ansøger har været tilbageholdt to gange af albanere, efter at de var vendt tilbage til Kosovo i 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne er etniske romaer fra Kosovo-provinsen i Serbien. Ansøgerne havde forklaret divergerende med hensyn til den mandlige ansøgers to tilbageholdelser, herunder med hensyn til tidspunkterne og stederne herfor og med hensyn til, hvorvidt den kvindelige ansøger havde været til stede ved tilbageholdelserne. Uanset om Flygtningenævnet lagde til grund, at den mandlige ansøger, efter at ansøgerne var vendt tilbage til Kosovo-provinsen i august 2003, havde været tilbageholdt kortvarigt to gange af albanere, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette forhold havde en sådan karakter og en sådan intensitet, at det kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde ansøgernes forklaringer om, at ansøgernes ældste datter var blevet forsøgt voldtaget til grund. Flygtningenævnet fandt, at dette forhold måtte anses som en enkeltstående handling af kriminel karakter. Det kunne ikke lægges til grund, at forholdet var blevet understøttet af myndighederne. Uanset de alvorlige psykiske følger, som forholdet har fået for ansøgernes datter, fandt Flygtningenævnet ikke, at forholdet var af asylbegrundende karakter. De generelle forhold for romaer i Kosovo-provinsen kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgerne havde fået udstedt pas i Serbien i december 2003 og marts 2004. Flygtningenævnet fandt imidlertid ikke, at ansøgerne kunne henvises til at tage ophold i det øvrige Serbien, hvis ansøgerne ikke ønskede at vende tilbage til Kosovo-provinsen. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgernes ophold i perioder i Serbien i tiden fra august 2003 til slutningen af 2006 havde været af kortere varighed i flygtningelejre, og at ansøgerne efter det oplyste ikke i øvrigt havde nogen tilknytning til den øvrige del af Serbien. Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingeservices afgørelse, med den ændring at ansøgerne ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til andre dele af Serbien end Kosovo-provinsen. Serbien/2007/3
