Nævnet stadfæstede i november 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1944 (M) og i 1951 (K). Nævnet stadfæstede samme dag Udlændingeservices afgørelser vedrørende ansøgernes tre voksne børn. Ansøgerne og deres børn indrejste i Danmark i november 2005. I januar 2006 meddelte Udlændingeservice ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I maj 2006 genoptog Udlændingeservice behandlingen af ansøgernes og deres børns sager. I juli 2006 meddelte Udlændingeservice på ny ansøgerne og deres børn afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde ansøgernes forklaring til grund. Ansøgerne er etniske romaer fra Kosovo-provinsen. Ansøgerne havde som asylmotiv henvist til, at de var i risiko for blodhævn, som følge af at en af deres sønner i 1998 i Tyskland havde dræbt en mand af romani afstamning fra Kosovo. I den forbindelse måtte familien flytte bopæl på grund af trusler. Det fremgik, at familien, efter at den tog ophold i Schweiz, alene havde modtaget telefonisk henvendelse gående ud på, at familien ikke kunne se sig i sikkerhed. Det forhold, at ansøgerne havde været truet med blodhævn, kunne ikke begrunde at der skulle meddeles ansøgerne opholdstilladelse. Der var tale om en privatretlig konflikt, som ikke var asylbegrundende. Såfremt truslerne måtte blive genoptaget, måtte ansøgerne henvises til at rette henvendelse til det stedlige politi, og såfremt dette ikke var tilstrækkeligt, at klage til overordnede nationale eller internationale myndigheder. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ikke ville kunne opnå den fornødne beskyttelse fra myndighedernes side. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at den mandlige ansøgers brødre skulle have foretaget så alvorlige handlinger, at dette ville bringe ansøgerne i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Uanset de generelt vanskelige forhold for etniske romaer fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne på grund af deres etnicitet ved en tilbagevenden til Kosovo ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ser-mon/2006/11
