Nævnet stadfæstede i november 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien-Montenegro, født 1976 (M) og 1971 (K). Indrejst i november 2003. Flygtningenævnet udtalte, at det, i overensstemmelse med ansøgernes forklaringer i Flygtningenævnet, måtte lægges til grund, at ansøgerne udrejste fra Kosovo i 1992, og at de ikke senere var vendt tilbage men havde haft ophold i Tyskland, Schweiz og Sverige. Ansøgerne havde inden udrejsen fra Kosovo-provinsen ikke været udsat for forhold, som de ville påberåbe sig som begrundelse for asyl. De havde som asylmotiv dels henvist til, at de var i en særlig risiko for overgreb, henset til den mandlige ansøgers broders tilknytning til Arkans Tigre, dels til de generelle forhold i Kosovo. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at den mandlige ansøgers broders angivelige tilknytning til Arkans Tigre kunne føre til forfølgelse af ansøgerne. Den mandlige ansøger havde således intet selv haft med den omhandlede gruppe at gøre, og han var alene 16 år gammel på det omhandlede tidspunkt. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelt vanskelige forhold for etniske romaer i Kosovo provinsen i sig selv kunne anses for asylbegrundende. Dette gjaldt, uanset at det fremgik af de foreliggende baggrundsoplysninger, at blandt andet UNHCR frarådede tilbagesendelse af etniske romaer til Kosovo provinsen, og at UNMIK efter det oplyste ikke ønskede at bistå ved udsendelse af etniske romaer til Kosovo provinsen fra Danmark. Disse forhold kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det bemærkedes, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om der er grundlag for at meddele ansøgerne opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Ansøgerne havde således ikke sandsynliggjort, at de havde været udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, og de havde ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i en konkret, reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ser-mon/2005/11
