Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født 1982. Indrejst i september 2004. Ansøgeren indrejste første gang i Danmark i december 2001 sammen med sin daværende samlever. I marts 2003 meddelte Udlændingestyrelsen ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. I september 2003 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I september 2003 udrejste ansøgeren sammen med sin daværende samlever til Kosovo-provinsen. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund for sagen, at ansøgeren, da han rettede henvendelse ved faderens hus efter tilbagevenden til Kosovo, blev truet af en derværende albaner, som holdt en pistol i hånden, og at ansøgeren sammen med sin daværende samlever og børn herefter forlod stedet, hvorefter de tog en bus til Prizren og herefter rejste videre med taxa til Pristina og derefter med bus til Beograd. Flygtningenævnet fandt ikke, at det beskrevne hændelsesforløb havde en sådan intensitet, at det kunne sidestilles med asylbegrundende forfølgelse. Flygtningenævnet fandt det derfor ikke godtgjort, at ansøgeren ved udrejsen fra Kosovo-provinsen var asylbegrundende forfulgt, eller at han ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til Kosovo-provinsen. Flygtningenævnet bemærkede i den forbindelse, at de generelt vanskelige forhold for etniske romaer i Kosovo-provinsen ikke i sig selv kunne anses for asylbegrundende. Dette gjaldt, uanset at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at blandt andet UNHCR fraråder tvangsmæssig tilbagesendelse af etniske romaer til Kosovo-provinsen, og at UNMIK efter det oplyste hidtil havde indtaget det standpunkt, at man ikke ønsker at bistå ved udsendelser af blandt andet etniske romaer til Kosovo-provinsen. Disse forhold kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro ville være i konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ville være i reel risiko for dødsstraf eller risiko for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Ser-mon/2005/10
