Nævnet stadfæstede i juni 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født 1976. Indrejst i februar 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt han havde opholdt sig på faderens bopæl, da hans far og stedmor blev dræbt, og om hvorvidt der var blevet skudt mod ansøgeren. Nævnet kunne imidlertid lægge til grund, at ansøgeren er etnisk serber fra Kosovo, at hans far og stedmor i 1999 var blevet dræbt af albanerne, og at serberne var blevet fordrevet fra den landsby, hvorfra ansøgeren stammer. Det fremgik imidlertid af ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet, at han i cirka fire år inden udrejsen opholdt sig i en anden landsby tre til fire kilometer fra den landsby, hvorfra ansøgeren stammer, og at han ikke i dette tidsrum blev udsat for asylbegrundende overgreb, fordi han og andre serbere var under KFOR-styrkernes beskyttelse. Det fremgik endvidere af ansøgerens forklaring for nævnet, at der ikke var nogen konkret anledning til ansøgerens udrejse, men at han udrejste som følge af de generelt dårlige levevilkår og muligheder i en serbisk enklave under myndighedernes beskyttelse. Uanset de generelt vanskelige vilkår for etniske serbere i albansk dominerede områder i Kosovo, fandt nævnet på denne baggrund ikke, at ansøgeren ved udrejsen var i konkret individuel risiko for asylbegrundende overgreb, og at han kunne vende tilbage til Kosovo uden at risikere overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ser-mon/2005/7
