Nævnet hjemviste i februar 2005 en sag vedrørende en kvindelig statsborger fra Serbien og Montenegro, født i 1992. Indrejst i juli 2003. Ansøgeren indrejste sammen med sin mor. Moderen var rejst tilbage til Serbien og Montenegro. Ansøgeren havde haft telefonisk kontakt med moderen, men kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde kontakt med moderen. Ansøgeren gik i skole i Danmark, men vidste ikke, hvilket klassetrin hun gik på. Flygtningenævnet besluttede først at tage stilling til ansøgerens modenhed, og hvilke konsekvenser en manglende antagelse af modenhed kunne tillægges. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 23 af 2. oktober 2002, side 9, spalte 2, at Flygtningenævnet – uanset om Integrationsministeriet måtte have stadfæstet en afgørelse fra Udlændingestyrelsen om modenhed – vil kunne hjemvise en sag med den begrundelse, at den pågældende ikke efter nævnets vurdering bør gennemgå en asylbehandling i nævnet. Nævnet fandt sig derfor kompetent til at vurdere, om ansøgeren konkret var tilstrækkelig moden til at burde gennemgå en asylprocedure. Ved vurderingen heraf var det for nævnet blandt andet væsentligt, om ansøgeren havde en tilstrækkelig evne og modenhed til at være bevidst om, hvorvidt de oplysninger, hun giver til brug for asylvurderingen, er korrekte. Efter de fremlagte erklæringer fra opholdsstedet sammenholdt med nævnets egne iagttagelser fremstod det klart, at ansøgeren ikke havde en sådan modenhed, at hun burde gennemgå en asylbehandling. Nævnet besluttede derfor at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Ser-mon/2005/2
