Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født i 1973 (M) og 1976 (K), samt seks børn. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne som asylmotiv havde henvist til frygt for albanerne, navnlig tidligere UCK-medlemmer. Uanset om det efter ansøgernes forklaring lagdes til grund, at den mandlige ansøger i cirka tre måneder i 1999 havde været tvunget med af UCK-tilhængere, men deserterede, fandtes dette ikke i dag at kunne begrunde asyl. Nævnet lagde herved vægt på, at forholdet lå cirka fem år tilbage, at det foregik i forbindelse med den daværende konflikt, at UCK var tvangsopløst, og at forholdene i Kosovo nu er ændret. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den mandlige ansøgerens forklaring for nævnet om, at han overværede et drab på en ashkali, der ville flygte med ham, og at han af den grund frygtede hævn fra gerningsmanden, ikke var bestyrket i de tidligere oplysninger i sagen. De generelle forhold for romaer – uanset vanskelige – kunne ikke begrunde asyl. Ser-mon/2005/1
