Nævnet stadfæstede i juni 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født 1975. Indrejst i april 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tyrk fra Kosovo. Han er født og opvokset i Prizen. Han aftjente sin værnepligt i Serbien fra marts 1998 til juni 1999. Hans modersmål er tyrkisk, som også er det sprog, han blev undervist i i skolen. Der var flere albanere, der vidste, at han havde aftjent sin værnepligt i Serbien. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, hvorefter han havde skrevet om den tyrkiske minoritet og deres rettigheder i den lokale tyrkiske avis, og at han havde arbejdet for unge tyrkere i Kosovo og deres rettigheder. Flygtningenævnet kunne endvidere lægge til grund, at ansøgeren fra 1999 og frem til udrejsen til Danmark havde opholdt sig periodevis i Tyrkiet. Endelig kunne Flygtningenævnet lægge til grund, som forklaret af ansøgeren under samtalen med styrelsen, at ansøgeren var blevet overfuset og skældt ud, men at han ikke havde været udsat for fysiske overgreb. Selvom en episode med et skud mod ansøgerens onkels bil måtte blive lagt til grund, så fandt den sted i 2001 og havde ikke været så væsentlig en begivenhed for ansøgeren, at han havde nævnt den tidligere under asylsagsbehandlingen – heller ikke under mødet med advokaten. Ansøgeren havde også først under nævnsmødet forklaret om trusler fra en UCK-person i forbindelse med at en tyrkisk institution skulle navngives, og nævnet kunne derfor heller ikke tillægge denne episode afgørende asylretlig betydning. Det fremgik af sagen, at ansøgeren havde opnået ægte pas efter sin militærtjeneste i 1999. Han havde som sit asylmotiv henvist til, at han aftjente værnepligt fra 1998 til 1999, hvortil bemærkedes, at ansøgeren først udrejste til Danmark i 2003, og til hans families økonomiske forhold og ringe levevilkår. Flygtningenævnet henviste om det tyrkiske mindretals forhold i Kosovo til landerapport fra det britiske Home Office fra april 2004. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at de generelle forhold for tyrkere i Kosovo kunne bevirke, at ansøgeren skulle have asyl. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren ved udrejsen havde været udsat for en forfølgelse, der kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for en sådan forfølgelse. Nævnet fandt heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Se-Mo/2004/13
