Nævnet stadfæstede i juni 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Kosovo-provinsen i Serbien og Montenegro, født 1956. Indrejst i juni 2003. Ansøgeren, der er serber, blev i marts 1999 indkaldt til den serbiske hær. Efter 10-20 dage deserterede han, idet han ikke ønskede at kæmpe mod en stormagt. Ansøgeren havde efterfølgende opholdt sig i serbiske enklaver uden at være registreret hos myndighederne. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv i det væsentlige havde henvist til problemer som følge af desertering i marts 1999. Herudover havde han nævnt en lang række mindre konflikter til dels af økonomisk karakter samt konflikter, der havde at gøre med de generelle krigsforhold. Ansøgeren havde ikke kunnet konkretisere problemer af asylrelevant karakter. Ansøgerens militærunddragelse måtte anses for omfattet af den amnestilov, som blev vedtaget i 2001. For så vidt angik de øvrige forhold, som ansøgeren havde henvist til, havde der været tale om konflikter i forhold til forskellige grupperinger af forholdsvis begrænset intensitet. Ansøgeren havde kunnet opholde sig i Kosovo frem til 2003. En del af hans begrundelse for at udrejse på dette tidspunkt var af økonomisk karakter. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at han ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Det bemærkedes i den forbindelse, at den generelle sikkerhedssituation i Kosovo ikke fandtes at kunne begrunde asyl. Se-Mo/2004/9
