serb20112

Nævnet stadfæstede i marts 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Serbien. Ansøgerne indrejste i 2009. Ansøgerne havde tidligere fået afslag på asyl i Frankrig, Tyskland og Østrig og havde umiddelbart før indrejsen til Danmark søgt asyl i Sverige og Finland, men afventede ikke svar fra myndighederne.

Flygtningenævnet udtalte:

”At den mandlige ansøger er etnisk roma fra en by udenfor Beograd i Serbien. Den kvindelige ansøger er etnisk serber fra samme by. Ansøgerne har ikke været medlemmer af nogle politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har boet sammen siden 2005. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de i hjembyen har været udsat for chikanerier og overfald fra skinheads, herunder i de 15 dage i sommeren 2009, hvor de senest har boet i hjembyen, hvor skinheads trængte ind i deres bolig. Den mandlige ansøger blev ved den lejlighed slået, fik tænder slået ud og blev urineret på. Den kvindelige ansøger blev voldtaget. Overfaldet og de mange chikanerier er begrundet i den mandlige ansøgers etnicitet. Parret udrejste kort tid efter overfaldet. Skinheads har også tidligere udsat den mandlige ansøgers sønner for vold i hjembyen i 2001 og i begyndelsen af 2002. I starten af 2002 blev én af mandens sønner endvidere skudt i hjembyen og er derfor invalid. Den mandlige ansøger har flere gange, senest primo 2002, anmeldt overgrebene til det lokale politi i hjembyen, der ikke synes at have foretaget relevant politimæssig efterforskning i den anledning. Han er ikke blevet behandlet med respekt af politiet, og det lokale politi har ved mindst én lejlighed slået på ham. Han har derfor ikke fundet det formålstjenligt senere at rette henvendelse til politiet. Den kvindelige ansøgers bedstemor har omkring fem dage inden voldtægten anmeldt til politiet, at der er blevet råbt efter den kvindelige ansøger. Politiet tog sig ikke af det. Politiet rettede henvendelse til hospitalet, hvor den kvindelige ansøger var indlagt efter voldtægten. Der er tilsyneladende ikke foretaget nogen anholdelser efter voldtægten. Ansøgerne har på intet tidspunkt klaget over det lokale politi. I store dele af perioden fra 2002 til 2004 boede den mandlige ansøger i en by i det sydvestlige Serbien, og parret boede sammen i en by i det sydvestlige Serbien fra 2006 til medio 2009. Ansøgerne holdt lav profil i byen og kom ikke meget ud. De blev ikke udsat for egentlige overgreb, mens de boede i byen i det sydvestlige Serbien, men der blev dog flere gange råbt efter dem. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Forholdene for romaer kan være vanskelige i Serbien, men det kan dog, efter nævnets opfattelse, ikke lægges til grund, at de overordnede serbiske myndigheder understøtter eller accepterer overgreb mod romaer eller at de overordnede serbiske myndigheder ikke vil yde relevant beskyttelse mod overgreb. Ansøgerne må derfor ved overgreb henvises til at rette henvendelse til de overordnede serbiske myndigheder. Herefter, og med bemærkning om, at de omtalte alvorligste svigt fra det lokale politi skulle være foregået for en hel del år siden, samt at ansøgerne ikke har været udsat for egentlige overgreb, mens de har boet andre steder end i hjembyen, hvortil de ikke længere har tilknytning, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Serbien risikerer at blive udsat for en sådan forfølgelse, at de opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7 stk. 1, eller at de har behov for beskyttelse mod overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse”. serb/2011/2