Nævnet stadfæstede i januar 2011 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Serbien. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk roma fra Pozarevac i Serbien. Ansøgeren ikke har været medlem af politiske eller religiøse partier, organisationer, foreninger eller lignende. Ansøgeren har som sit væsentligste asylmotiv anført, at han siden 1999 er blevet udsat for chikane fra politiet i Pozarevac at han i den forbindelse adskillige gange er blevet udsat for voldelige overgreb på politistationen Pozarevac, og at han i 2008 blevet tvunget til at betale beskyttelsespenge til politiet. Ydermere har han henvist til de generelle forhold for romaer i Serbien, og at han ikke har mulighed for at søge myndighedsbeskyttelse. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om den systematiske chikane og overgreb fra politiets side til grund, idet ansøgerens forklaring herom løbende er blevet udbygget betydeligt. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren til politirapporten forklarede, at han ikke var forfulgt i Serbien, at han i asylregistreringsrapporten forklarede, at han havde været tilbageholdt i 24 timer adskillige gange, men at han ønskede asyl i Danmark på grund af dårlige levevilkår i Serbien, og at han senere til Udlændingeservice, Dansk Flygtningehjælp og den beskikkede advokat forklarede om systematisk chikane, overgreb og afpresning. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren to gange tidligere har frafaldet sin ansøgning om asyl i Danmark tilbage og er rejst tilbage til Serbien, henholdsvis to og fem år efter de påstående overgreb skulle være begyndt. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i tilfælde af eventuelle konflikter, og nævnet finder ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren ikke vil kunne opnå en sådan beskyttelse. De generelle om end vanskelige forhold for etniske romaer i Serbien kan ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet skal endvidere bemærke, at oplysningerne om ansøgerens helbredsmæssige og socioøkonomiske forhold ikke kan føre til, at ansøgeren skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der indebærer, at han har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingeservices afgørelse”. serb/2011/1
