Nævnet stadfæstede i juli 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Serbien (m) og Rusland (k). Indrejst i 2007 med deres myndige datter. Ansøgerne var meddelt konventionsstatus i Ungarn i maj 2006. Den mandlige ansøger anførte som asylmotiv, at han som følge af sin modstand mod og offentlige kritik af det politiske styre i Serbien samt afgivne interviews til lokale og internationale medier under sit ophold i Ungarn var kommet i et asylbegrundende modsætningsforhold til ledende politiske og nationalistiske kræfter i Serbien, herunder de ledende partiers efterretningstjenester og paramilitære grupper. Den mandlige ansøger anførte endvidere, at de serbiske myndigheder ved flere lejligheder havde udsat ham for overgreb under anholdelser, trusler samt chikane i form af nedlukninger af hans forretning, idet han havde afslået at samarbejde. Han havde prøvet at anmelde forholdene til myndighederne, men var blevet afvist. I 2005 var der i Serbien blevet øvet hærværk mod familiens sommerhus, ligesom den mandlige ansøger ved en enkelt lejlighed var blevet overfaldet af tre for ham ukendte personer. Familien havde prøvet at anmelde forholdene til myndighederne, der imidlertid havde afvist at modtage anmeldelserne. Den kvindelige ansøger og ansøgernes datter henviste begge til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ansøgerne gjorde endvidere gældende, at de ikke kunne tage ophold i Ungarn, idet de ungarske myndigheder på trods af meddelelse af konventionsstatus i maj 2006 behandlede dem ringe og ikke ønskede at hjælpe dem. Flygtningenævnet stadfæstede samme dag Udlændingeservices afgørelse vedrørende ansøgernes datter som en konsekvens af forældrenes afgørelse. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke var bundet af de ungarske myndigheders afgørelse om at meddele ansøgerne asyl i Ungarn. Den mandlige ansøger havde ikke udestående med det nuværende serbiske styre, og der var intet grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Serbien skulle risikere forfølgelse fra myndighedernes side. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at de serbiske myndigheder ikke ville eller kunne yde ham beskyttelse mod paramilitære grupper. Flygtningenævnet lagde ved denne vurdering vægt på, at ansøgeren ikke havde forsøgt at påklage afvisningerne af hans anmeldelser om hærværk og overfald i 2005, ligesom ansøgeren i øvrigt ikke fandtes at have sandsynliggjort, at overfaldet på ham havde sammenhæng med hans politiske aktiviteter. Den kvindelige ansøger havde ikke oplyst om omstændigheder, der gav grundlag for at antage, at hun ved en tilbagevenden til Rusland risikerede forfølgelse eller overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de ved en tilbagevenden til Serbien ville være i risiko for overgreb som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2. Serb/2008/2
