serb20163

Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Serbien. Indrejst i 2000.
Flygtningenævnet udtalte:
”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er muslim fra Beograd, Serbien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter overgreb fra de serbiske myndigheder, navnlig på grund af farens politiske aktiviteter i Partiet for Demokratisk Aktion (SDA) samt farfarens tilknytning til militæret. Han har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter overgreb som følge af, at han er muslim, og fordi han har et blandet etnisk ophav, idet hans mor er fra Montenegro, mens hans far er albaner. Han har tillige henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive tvunget til at aftjene værnepligt. Flygtningenævnet har ved vurderingen af, om udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Serbien, lagt vægt på, at det alene beror på klagerens egne ubekræftede formodninger – der ikke støttes af objektive forhold – at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer overgreb fra myndigheder eller andre. Nævnet bemærker herved, at klagerens udrejse skete for mere end 16 år siden, hvor han kun var 10 år. Flygtningenævnet finder på den baggrund sammenholdt med baggrundsoplysningerne om de nuværende forhold i Serbien – hvor situationen er væsentligt forbedret siden klagerens udrejse – at han ikke kan anses for at være i asylbegrundende risiko for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. Oplysningerne vedrørende klagerens personlige og helbredsmæssige forhold kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at klageren ved en tilbagevenden til Serbien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 2, eller at han vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 31, stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for udsendelse af klageren til Serbien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Serb/2016/3/JOL