Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Serbien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Indledningsvis bemærkes det, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 8, og 56, stk. 3. Ansøgeren er serber og kristen ortodoks af trosretning fra […], Serbien. Ansøgeren har siden 2014 været medlem af det lovlige parti Liga Socialdemokraterne. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel i Serbien som følge af sin homoseksualitet, samt at han frygter problemer på grund af sin politiske orientering. Ansøgeren mener ikke, at han vil kunne opnå den fornødne beskyttelse hos myndighederne. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han efter sin udrejse af Danmark til Serbien [ultiomo foråret] 2015, blev verbalt chikaneret af to ældre kvinder [syv dage efter sin ankomst] i landsbyen […]. Ansøgeren har videre oplyst, at han siden 2014 har været medlem af det lovlige, politiske parti Liga Socialdemokraterne, der kæmper for Vojvodna-regionens selvstændighed fra Serbien. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han ikke har noget sted at bo i Serbien og ikke kan finde arbejde. Endelig har ansøgeren oplyst, at hans søster har fortalt ham, at faderen har frataget ansøgeren dennes arveret, og at han ikke længere anerkender sin søn. Flygtningenævnet lægger fortsat til grund, at homoseksuelle i Serbien kan blive udsat for diskrimination, og at homoseksuelle som følge heraf kan opleve problemer med at udleve deres seksualitet. Flygtningenævnet lægger videre til grund, at ansøgeren som forklaret er homoseksuel, og at han i den anledning har oplevet forskellige overgreb, herunder den verbale chikane den […] 2015. Ansøgerens familie vil fortsat ikke kendes ved ham, men de har ikke udsat ham for vold i den forbindelse. Nævnet lægger endvidere til grund, at ansøgeren er medlem af det lovlige, politiske parti Liga Socialdemokraterne, samt at han ikke har oplevet problemer i den forbindelse. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de beskrevne forhold er af en sådan karakter eller intensitet, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at det fortsat beror på ansøgerens egen formodning, at politiet ikke skulle have vilje og evne til at yde ham den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet finder således fortsat, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse og finder fortsat ikke, at der er konkrete holdepunkter for, at ansøgeren ikke skulle kunne opnå den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet skal hertil bemærke, at de af ansøgeren fremlagte kvitteringer ikke kan føre til en ændret vurdering heraf. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om afsluttede forhold angående blandt andet betaling af administrationsgebyrer til byretten i Novi Sad, bøder for trafikale forseelser, bevis for brandskade til brug for retssag samt regninger for vand og kloakering. Nævnet finder således ikke, at dokumenterne sandsynliggør, at ansøgeren forgæves har søgt myndighedernes beskyttelse, eller at han som følge af sin seksuelle orientering er blevet udsat for diskrimination af myndighederne. Nævnet finder videre, at det beror på ansøgerens egen formodning, at han fremover risikerer problemer som følge af sin politiske orientering og medlemskab af Liga Socialdemokraterne. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst ikke at have oplevet problemer for så vidt angår dette forhold. Nævnet lægger endvidere vægt på, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at om end forholdene for LGBT-personer efter omstændighederne kan være vanskelige, er homoseksuelle forhold lovlige, og der foreligger ikke oplysninger om risiko for overgreb fra myndighedernes side rettet mod LGBT-personer. Det fremgår videre, at de serbiske myndigheder støtter LGBT-rettigheder, at hate crimes og anden diskrimination af LGBT-personer er kriminaliseret ved lov, samt at det serbiske politi ved afholdelsen af Belgrade Pride 2014 beskyttede deltagerne, at paraden blev gennemført i overværelse af repræsentanter fra den serbiske regering, ligesom parlamentet i juni 2013 vedtog en strategi for antidiskrimination med det formål at løse problemer vedrørende fordomme og mishandling af LGBT-personer. Flygtningenævnet kan i den forbindelse henvise til blandt andet rapporterne fra US Department of State – 2013 Country Report on Human Rights Practices – Serbia af 27. februar 2014 (bilag 512), Freedom House – Freedom in the World 2014 – Serbia af 22. august 2014 (bilag 521), Freedom House – Freedom in the World 2015 – Serbia af 10. juli 2015 (bilag 530) samt Amnesty International – Belgrade Pride 2014 – A victory for human rights af 28. september 2014 (bilag 522). For så vidt angår det af ansøgeren anførte om, at han ikke har hverken arbejde eller bopæl i Serbien, kan dette ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at der er tale om forhold af socioøkonomisk karakter, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet af udlændingelovens § 7. For så vidt det af ansøgeren anførte om forhold forud Flygtningenævnets afgørelse af 16. marts 2015, henviser nævnet til denne afgørelse, hvori nævnet har taget stilling til det anførte. Flygtningenævnet finder fortsat ikke, at de generelle forhold for homoseksuelle i Serbien i sig selv kan begrunde meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Serbien ikke vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Serb/2015/1
