Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Senegal. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk wolof og muslim af trosretning fra Grand Dakar, Senegal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Senegal frygter at blive forfulgt af befolkningen i landet, idet han er kunstner og laver udstillinger om forskellige emner. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han i Senegal har lavede en udstilling om afkriminalisering af homoseksualitet, som skulle åbne [i vinteren] 2015. Omkring 15-30 dagen forinden åbningen af udstilling fik ansøgeren anonyme opkald og beskeder om udstillingen. På åbningsdagen for udstillingen blev ansøgeren overfaldet af en gruppe. Ansøgerens udstilling blev smadret. Ansøgeren fik hjælp til at flygte væk og kom herefter hjem til en af sine venner. Ansøgeren opholdt sig hos sin ven i omkring 25-30 dage, hvorefter han påbegyndte sin udrejse. [i vinteren] udrejste ansøgeren legalt fra lufthavnen Leopold Sadar Senqhor. Ansøgeren har videre oplyst, at hans familie jævnligt blev opsøgt af ukendte personer, som følge af ansøgerens konflikter i hjemlandet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder det således efter de oplysninger, der er fremkommet ved fremmøde i Flygtningenævnet, sandsynliggjort, at ansøgeren er udøvende kunstner og i den forbindelse har arbejdet med flere former for kunst og design i Senegal. Flygtningenævnet finder ikke at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han i [vinteren] 2015 arrangerede en udstilling, hvor hans modstand mod den i Senegal herskende holdning til homoseksualitet var et væsentligt tema, og at dette gav anledning til, at udstillingen blev angrebet og at ansøgeren blev udsat for vold. Flygtningenævnet finder imidlertid som Udlændingestyrelsen, at dette forhold ikke har en sådan karakter og intensitet, at det kan føre til, at anse betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 for opfyldt. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren ikke efter det oplyste selv er homoseksuel. Han har efter sin forklaring alene ved denne udstilling tilkendegivet sin holdning til homoseksualitet, på samme måde, som han i sin kunst i øvrigt beskæftigede sig med andre dagsaktuelle emner. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det angivelige overfald på ansøgeren var en enkeltstående episode for nu mere end 3 år siden. Flygtningenævnet finder det desuden påfaldende, at ansøgeren, selvom han angiveligt frygter at blive udsat for overgreb ved tilbagevenden til Senegal, og selvom han efter sin forklaring specifikt har ønsket at opholde sig i Danmark, ikke søgte asyl ved sin ankomst til Danmark. Dette må medføre, at der er betydelig tvivl om, hvorvidt ansøgerens frygt for overgreb er reel. Flygtningenævnet mener herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Senegal vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sen/2018/1/TBP
