Nævnet stadfæstede i april2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mindreårig kvindelig statsborger fra Rwanda. Indrejst i 2003, hvor ansøgeren blev meddelt opholdstilladelse i medfør af en bestemmelse i udlændingelovens § 9. Ansøgeren har efterfølgende oplyst, at den person, som hun var blevet familiesammenført med, ikke er hendes biologiske fader, men hendes onkel. Ansøgeren mener, at hun er fra Rwanda, men at hun er født i Zaire. Hendes biologiske forældre opholder sig i Elfenbenskysten. Ansøgerens sag blev behandlet sammen med hendes brors sag. Ansøgt om asyl i februar 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, uanset hun er yngre end sin bror, efter en helt konkret vurdering var tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsprocedure. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at såvel ansøgeren som hendes bror under nævnsmødet havde fremtrådt fornuftige og havde forklaret sammenhængende om deres forhold. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens broder havde tilkendegivet, at de ønskede en afgørelse i sagen. Under nævnsmødet havde ansøgeren videre forklaret at hun var bange for, at de ikke kunne komme i skole, hvis de tog tilbage til Elfenbenskysten. Hvis de kom tilbage, var det ikke sikkert, at de kunne gå i skole. Hun var bange for, at de kunne blive stukket ned. Elfenbenskysten siger, at de ikke ville have flere flygtninge, og fordi de er fra Rwanda ville de ikke have dem. Deres onkel hjalp også stadig deres forældre med penge. De havde forsøgt at eftersøge deres forældre igennem Røde Kors, men de havde ikke fået noget svar. Flygtningenævnet tiltrådte, at ansøgeren er statsborger i Rwanda og at hun asylretligt måtte vurderes i forhold hertil. Ansøgeren havde som begrundelse for sin ansøgning om asyl henvist til, at hun ønskede at gå i skole i Danmark, og at hendes forældre ikke havde mulighed for at forsørge hende. Ansøgeren og hendes bror henviste videre til, at de ved en tilbagevenden til Rwanda frygtede at være alene, idet deres forældre opholdt sig i Elfenbenskysten, og at deres far havde været i militæret, og at de af denne grund frygtede forfølgelse ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet fandt ikke, at de anførte forhold vedrørende ansøgerens skolegang, sociale forhold og manglende netværk i Rwanda var omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt ikke, at der var fremkommet omstændigheder, herunder om ansøgerens faders forhold, der havde sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Rwanda ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede herved, at hverken ansøgeren eller ansøgerens bror havde nærmere kendskab til deres faders stilling eller forhold i militæret, og at ansøgeren de seneste fem år forud for indrejsen til Danmark boede i Elfenbenskysten sammen med sine forældre. Flygtningenævnet fandt ikke, at der var grundlag for at betvivle, at ansøgerens forældre var ansøgerens biologiske forældre. Flygtningenævnet lagde herved blandt andet vægt på, at ansøgerens bror forklarede, at de var opvokset hos deres forældre, og at han huskede, at ansøgeren blev født. Flygtningenævnet kunne ikke tiltræde, at ansøgeren efter de foreliggende oplysninger, herunder den nuværende manglende kontakt med forældrene, kunne henvises til at tage ophold i Elfenbenskysten. Flygtningenævnet udtalte derfor, at såfremt ansøgeren ikke opnår opholdstilladelse på andet grundlag, vil ansøgeren kunne udsendes tvangsmæssigt til Rwanda. Rwanda/2007/1
