Nævnet hjemviste i april 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Rwanda. Den mandlige ansøger indrejste i 2010. Den kvindelige ansøger indrejste i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske hutuer og kristne af trosretning fra Kigali, Rwanda. Den mandlige ansøger har været medlem af [politisk parti] siden 2014. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Rwanda frygter at blive slået ihjel, idet han har nægtet at udføre spionage for de rwandiske myndigheder. I 2014 blev ansøgeren endvidere valgt som ge-neralsekretær for [politisk partis] danske afdeling. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel, idet hendes ægtefælle har nægtet at udføre spionage, og idet hendes ægtefælle er medlem af partiet [politisk parti]. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [efteråret] 2011 blev opsøgt af en rwandisk statsborger ved navn [A], da han deltog i et arrangement i [by] Kulturhus. [A] spurgte ansøgeren, om han ville udføre spionage for de rwandiske myndigheder, hvortil ansøgeren svarede, at han havde travlt med sit studie. [I vinteren] 2013 mødtes ansøgeren med en kvinde ved navn [B], som tilbød ansøgeren et arbejde. Arbejdet indebar, at ansøgeren skulle spionere og videregive oplysninger om hutu-flygtninge. Ansøgeren tog ikke imod opgaven. I 2013 forsøgte ansøgeren at få fornyet sit pas, hvilket ikke var muligt, idet udløbsdatoen ikke var passeret. [I vinteren] 2014 blev ansøgerens mor tilbageholdt og blev i den forbindelse spurgt, hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren har meldt forholdet vedrørende spionagen til politiet, men politiet har ikke kunnet identificere [B], hvorfor efterforskningen er blevet afsluttet. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til ovenstående konflikt. Det fremgår af sagen, at en person ved navn [A], der har været ansat på den rwandiske ambassade i Sverige er blevet udvist af Sverige [i vinteren] 2012 efter beskyldninger om spionage blandt asylansøgere fra Rwanda. Det fremgår endvidere af sagen, at den i sagen nævnte person ved navn [B] nu skulle være nærmere identificeret. Disse oplysninger og betydningen heraf i forhold til ansøgernes sager er imidlertid ikke nærmere afspejlet i Udlæn-dingestyrelsens afgørelse. Tværtimod har styrelsen i samtalereferatet af [efteråret] 2016 vedrø-rende den mandlige ansøger anført, at der for så vidt angår spørgsmålet om spionage blandt asyl-ansøgere ikke foreligger dokumentationsmateriale. På den anførte baggrund finder Flygtninge-nævnet, at sagen skal hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen i en fornyet afgørelse får lejlighed til at forholde sig til disse forhold.” Rwan/2017/1/JEA
