Nævnet stadfæstede i november 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2006. Ansøgerens ægtefælle har opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af sagen, at ansøgeren blev gift med sin nuværende ægtefælle i 2002. Da ægtefællen var efterlyst, så ansøgeren ham kun få gange om ugen. Da ægtefællen også havde en anden hustru, flyttede ansøgeren hen til sin familie. Ansøgeren har på ny indgået ægteskab med ægtefællen i Danmark. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim, at ansøgeren ikke havde været medlem af noget politisk parti eller politisk aktiv, og at ansøgeren havde samlevet i cirka to måneder i 2002 med hendes herboende nuværende ægtefælle. Vedrørende et påberåbt ægteskab i Tjetjenien lagde nævnet vægt på, at ægteskabet ikke var blevet registreret, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring kun havde set ægtefællen cirka en til to gange om ugen, og at der heller ikke forelå en registrering af nogen skilsmisse. Endvidere måtte det tillægges vægt, at to tilbageholdelser i foråret og sommeren 2005 begge havde været kortvarige, og at ansøgeren var blevet løsladt uden betingelse. Endelig lagde nævnet vægt på, at episoderne havde fundet sted cirka tre år efter samlivsophævelsen, og at ansøgeren havde haft en meget begrænset viden om ægtefællens forhold og i øvrigt fremstod helt uprofileret. På denne baggrund fandtes de nævnte tilbageholdelser ikke at kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Det kunne derfor ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Rusland/2007/7
