Nævnet stadfæstede i august 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra Grozny, Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive falsk anklaget og dømt for at have samarbejdet med oprørerne. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at hans ældste broder kæmpede mod russerne under den anden tjetjenske krig. Efter denne broder var vendt tilbage til familien, blev han en nat i foråret 2011 taget med af maskerede personer, som mødte op på familiens bopæl. Ansøgeren ved ikke, hvad der siden skete med storebroderen. I sommeren 2012 blev familiens bopæl ransaget af myndighedspersoner. Der blev i denne forbindelse fundet våben, som ansøgerens anden broder opbevarede. Denne broder er siden blevet idømt 16 års fængsel for blandt andet dette forhold. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han har rørt ved et af de konfiskerede våben, og at hans fingeraftryk derfor var på dette. Ansøgeren blev i forbindelse med ransagningen taget med til afhøring, men blev løsladt efter omkring en time. Efterfølgende blev ansøgeren afhørt tre gange, inden han udrejste af hjemlandet. Ansøgeren, der ved ankomsten her til landet opgav forkerte fødselsdata. Han er uden papirer, der sandsynliggør hans identitet. Han er såvel telefonisk som på internettet jævnligt i kontakt med sin familie, hvoraf en række medlemmer fortsat bor på den af ham opgivne adresse. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår den ældste broder skulle have vendt tilbage til bopælen efter at have kæmpet. Ansøgeren er helt uden kendskab til brødrenes aktiviteter. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der blev tilbageholdt i forbindelse med den ransagning, der fandt sted på ansøgerens families bopæl. Af ansøgerens forklaring fremgik, at der på bopælen blandt andet blev fundet en pistol. Videre at han selv i den forbindelse blev udsat for flere kortvarige frihedsberøvelser, herunder at han også blev løsladt efter, at han havde erkendt selv at have haft pistolen i hænderne. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorledes han skulle have fået at vide, at han havde et udrejseforbud. Uanset det forholdsvis enkle handlingsforløb fremtræder ansøgerens forklaring om det passerede ikke er bygget på selvoplevede begivenheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at familiemedlemmer til ansøgeren har profileret sig i modstanden mod regimet. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring om forbindelse til en pistol til grund. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt. Flygtningenævnet finder ikke ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren vil være i reel risiko for umenneskelig behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. " rusl/2013/3
