Nævnet stadfæstede i oktober 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk tjetjener og muslim af trosretning fra […], Tjetjenien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. I foråret 2004 indrejste ansøgeren første gang i Danmark og søgte asyl med henvisning til, at han frygtede de tjetjenske myndigheder, idet han i 2000/2001 havde hjulpet tjetjenske oprørerne med mad og våben. I foråret 2006 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag på asyl. Ansøgeren har forklaret, at han i foråret 2010 illegalt vendte tilbage til Tjetjenien. Han udrejste på ny omkring et halvt år senere. Få dage efter indrejsen blev han anholdt uden for en kammerats bopæl og efterfølgende tilbageholdt i knap to døgn. Under tilbageholdelsen blev han slået med våben ved øjet. Han har stadig ar efter slaget. Myndighederne spurgte kort ind til hans gamle aktiviteter i forbindelse med borgerkrigen, og pålagde ansøgeren at samarbejde ved at give myndighederne oplysninger om personer, der nu støtter de tjetjenske oprørere. Ansøgeren skulle ikke selv henvende sig med oplysninger. I stedet ville myndighederne hente ham på hans bopæl. Ansøgeren gemte sig herefter i omkring et halvt år hos bekendte i nærliggende landsbyer, 2 til 6 km fra ansøgerens landsby. Mens ansøgeren opholdt sig i nabolandsbyerne, rettede myndighederne ofte henvendelse på ansøgerens bopæl, hvor de spurgte efter ansøgeren og afleverede skriftlige indkaldelser om, at ansøgeren skulle give møde. Ansøgerens moder fortalte myndighederne i hvilken landsby ansøgeren opholdt sig, men myndighederne fandt ham aldrig. Dem han boede hos, har ikke fortalt, at de har set myndighedspersoner lede efter ansøgeren. Efter at ansøgeren er kommet til Danmark, har han opretholdt en jævnlig telefonisk kontakt med familien i Tjetjenien. Ansøgeren har på den måde fået at vide, at myndighederne fortsætter med ofte at komme til bopælen, samt at myndighederne har afleveret en række skriftlige indkaldelser vedrørende ansøgeren. De to seneste indkaldelser vedrørende møder i efteråret 2012 har han netop modtaget fra familien. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han i 2011 har været relativt intensivt eftersøgt af myndighederne. Flertallet lægger herved vægt på, at ansøgerens forklaring om det halve år, hvor han skulle have gemt sig relativt tæt på bopælen har været præget af stor usikkerhed samt manglende oplysninger om detaljer, herunder hvor og hos hvem ansøgeren har opholdt sig. Flertallet har ved troværdighedsvurderingen taget hensyn til, at ansøgeren har hukommelsesproblemer efter et færdselsuheld, og der er derfor ikke lagt afgørende vægt på nuanceforskelle vedrørende datoforskelle med videre. Flertallet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet er i konkret risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” rusl/2012/6
