rusl20125


Nævnet meddelte i oktober 2012 opholdstilladelse (K -status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Rusland og stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2011. (Resumeet findes både under Rusland og Aserbajdsjan)

Flygtningenævnet udtalte:

”At den mandlige ansøger er halv armenier og halv aserbajdsjaner fra Baku, Aserbajdsjan. Den kvindelige ansøger er etnisk russer fra […], Rusland. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de har været udsat for grove overgreb fra både civilbefolkningen og politiet i såvel Rusland som Aserbajdsjan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om, at den mandlige ansøger har været tilbageholdt ti dage kort før udrejsen, og at han blev løsladt mod betaling af 20.000 USD og et løfte om at forlade landet, til grund. Nævnet bemærker herved, at ingen af ansøgerne forklarede herom ved indrejsen i Danmark eller i asylansøgningsskemaet, men først har forklaret herom under samtalen med Udlændingestyrelsen, selvom dette forhold var den direkte anledning til, at ansøgerne forlod Aserbajdsjan. Flygtningenævnet lægger i øvrigt i det væsentlige ansøgernes forklaring om de overgreb, de har været udsat for, til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at den kvindelige ansøger må anses for at have været udsat for sådanne overgreb, at det ikke kan kræves, at hun tager ophold i Rusland. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerne i et vist omfang har klaget over overgreb til de overordnede myndigheder, uden at dette har ført til den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet finder, at overgrebene i betydelig grad må antages at være begrundet i, at den kvindelige ansøger har giftet sig med en person fra Aserbajdsjan. Overgrebene må således anses for at have sammenhæng med etniske forhold. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det, således som sagen har været forelagt nævnet, ikke kan anses for godtgjort med den fornødne sikkerhed, at Aserbajdsjan kan tjene som 1. asylland for den kvindelige ansøger. Flygtningenævnet meddeler derfor den russiske statsborger […]samt et barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. De nærmere vilkår for opholdstilladelsen for den russiske statsborger […] fastsættes af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger er blevet udsat for tortur under de kortvarige tilbageholdelser, han har været udsat for i Aserbajdsjan. Flygtningenævnet finder ikke, at de overgreb, den mandlige ansøger har været udsat for i Aserbajdsjan, har haft et sådant omfang og intensitet, at han må anses for forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller have behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgerne har søgt den fornødne beskyttelse hos overordnede myndigheder. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende den aserbajdsjanske statsborger[…].” rusl/2012/5