Nævnet meddelte i juli 2012 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Tjetjenien i Den Russiske Føderation samt parrets børn. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer fra landsbyen [..] ved Groznyj i Tjetjenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at myndighederne vil udsætte han for overgreb, fordi han mistænkes for at have samarbejdet med tjetjenske oprørere. Til støtte herfor har den mandlige ansøger nærmere anført, at han i 2000 blev tilbageholdt, hvorunder han blev udsat for overgreb af myndighederne. Efter fire til fem dage fandt myndighederne ud af, at det ikke var ham, de havde ledt efter. Derfor blev han løsladt. I foråret 2011 blev han ansat som håndværker af en person, der udførte arbejde på den russiske militærbase […] i Groznyj. Få dage senere mødte han sin ven,[,,,], der sagde, at han var oprører. Vennen opfordrede ansøgeren til at købe uniformer og patroner af soldaterne på militærbasen. Ansøgeren kontaktede en værnepligtig soldat på basen, der solgte ham 20 russiske militæruniformer og 10 æsker patroner. Ansøgeren videresolgte dette til vennen. På et tidspunkt, da han skulle købe flere patroner af soldaten, blev han opdaget af en officer, hvorefter han blev tilbageholdt, mistænkt for samarbejde med oprørerne, hvorefter han blev afhørt hvorunder han blev slået mange gange. Han var tilbageholdt i cirka én uge, inden han blev løskøbt for halvanden million rubler af sin slægtning […], der havde kommandoen på en anden militærbase. Hurtigt derefter rejste han med sin ægtefælle og deres to børn til […]i Ingusjetien, hvor de opholdt sig cirka to måneder, inden de illegalt rejste til Danmark. Den kvindelige ansøger har i det væsentlige henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Den kvindelige ansøger har endvidere anført, at ægteparrets bolig i foråret 2011 blev ransaget af fem personer iklædt militæruniform. Hun blev afhørt om ægtefællens forhold. Hun blev slået, da hun ikke kunne svare på spørgsmålene. Hun blev endvidere tvunget til at underskrive et dokument med et ukendt indhold, hvorefter hendes indenrigspas blev konfiskeret. Efter ransagningen pakkede hun sine ting og flyttede hjem til sine forældre med børnene. Ægtefællens broder fortalte hende et par dage senere, at ægtefællen var blevet tilbageholdt, samt at personer i militæruniformer havde ransaget svigerforældrenes hjem. Hun ved ikke, om ransagningerne blev foretaget af myndigheder eller oprørere. Ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter hun også oprørere, idet ægtefællen havde angivet en oprører til myndighederne. Efter en samlet vurdering lægger Flygtningenævnet i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund, uanset at der har været enkelte divergenser. Nævnet lægger herved vægt på, at navnlig den mandlige ansøger i Flygtningenævnet har givet et overbevisende indtryk, samt at han i nævnet har kunnet forklare sig sammenhængende og sikkert, herunder på de mange opfølgende spørgsmål, der blev stillet under nævnsmødet. Det lægges til grund, at den mandlige ansøger købte og videresolgte uniformer og patroner af politiske grunde, samt at handlerne var den direkte årsag til, at han blev tilbageholdt, mistænkt for samarbejde med oprørere og udsat for overgreb. Herefter og idet nævnet endvidere ikke finder grundlag for at tilsidesætte forklaringen om, at den mandlige ansøger blev løsladt mod bestikkelse, finder nævnet, at der er en reel risiko for, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet vil blive udsat for forfølgelse. Den mandlige ansøger meddeles herefter opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. I konsekvens heraf meddeles den kvindelige ansøger tillige opholdstilladelse i medfør udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at den mandlige ansøger har solgt nogle patroner til en ven, ikke indebærer, at forholdet kan henføres under flygtningekonventionens artikel 1 F. Flygtningenævnet meddeler derfor de russiske statsborgere […]samt to børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. rusl/2012/2
