Nævnet meddelte i september 2011 et ægtepar fra Tjetjenien i Den Russiske Føderation opholdstilladelse (B-status). Indrejst i 2010.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgerne er etniske tjetjenere og muslimer af trosretning fra Groznyj. Ansøgerne har ikke været medlem af nogen politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den mandlige ansøger er efterstræbt af de russiske myndigheder. Ansøgerne har i den anledning anført, at den mandlige ansøgers broder i 2001 eller 2002 blev dræbt af de russiske myndigheder, og da den mandlige ansøgers fader forsøgte at få drabet opklaret, blev den mandlige ansøger i 2003 tilbageholdt og udsat for overgreb. Ansøgerne har derefter levet frem til 2010 uden konflikter med myndighederne. I efteråret 2010 blev den mandlige ansøger kontaktet af en ven, der havde brug for hjælp, idet han havde været i ildkamp med nogle væbnede personer. Mens vennen opholdt sig i ansøgerens bil, hvor flere af ansøgerens dokumenter også lå, blev de overfaldet af nogle bevæbnede personer, hvorefter den mandlige ansøger flygtede. Ansøgerne har yderligere henvist til, at den mandlige ansøger efterfølgende blev tilsagt af myndighederne til afhøring, og at hans familie har været udsat for overlast fra myndighedernes side. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgernes forklaring om begivenheden i efteråret 2010, og at den mandlige ansøger derefter blev indkaldt til afhøring, til grund. Nævnet lægger videre til grund, at den mandlige ansøger herefter forlod sit hjem og siden hen holdt sig skjult, og at dette var årsagen til, at han kort efter forlod sit hjemland. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige ansøger har sandsynliggjort, at han ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb af en sådan karakter, at de må anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder det derimod ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort af den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Særskilt vedrørende den kvindelige ansøger bemærker Flygtningenævnet, at hun som følge af den mandlige ansøgers profilering må anses for at være i en tilsvarende risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet.” rusl/2011/5
